Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A. Den opstod som en selvstændig stamme efter at have revet sig løs fra hidatsaerne, der holdt til i byer af jordhytter ved Missouri River i North Dakota, hvor de dyrkede jorden. Crowerne søgte vestpå og forvandlede sig til prærieindianere, der drev jagt på bisoner og levede i tipier. Stammens tre divisioner er mountain crow, river crow og kicked in the bellies crow.
Crowernes sprog hører til i gruppen af siouanske sprog. De kalder sig selv absarokee (navnet ses stavet på flere måder). Det betyder ”børn af den stornæbbede fugl” (Children of the Large-Beaked Bird).
Stammen indgik sin første traktat om fred og samhandel med U.S.A. i 1825 og er føderalt anerkendt. Fredsaftalen holder stadig. Crow-stammen var også en af parterne i den omfattende Fort Laramie traktat i 1851, der fastslog forskellige præriestammers territorier. Crow-reservatet blev oprettet i 1868, men det blev reduceret flere gange frem til 1904, hvor det stort set fik sin endelige størrelse.
Crowerne massakrerede en blackfoot lejr i 1845.
River crowerne led et alvorligt nederlag i 1867, da de sammen med gros ventre krigere angreb en piegan lejr ved Cypress Hills, Saskatchewan.
Allerede involveret i årtierlange konflikter med store, fjendtlige stammer (lakotaerne og sortfødderne) greb den mindre crow-stamme muligheden for at stå stærkere i den ulige kamp ved konsekvent at holde fred med U.S.A. og søge støtte hos hæren.
Det er cheyenner og lakotaer, der står bag den værste massakre på crow-indianerne.
Fra fødslen tilhører enhver crow sin mors klan, som den nyfødte får en særlig tilknytning til livet igennem. Før reservat-tiden var det af større betydning end senere, at en crow også var medlem af en af stammens tre divisioner, der hver havde deres foretrukne landsdele at slå lejr i.
Ganske som den enkelte division traf mange beslutninger på egen hånd, stod dennes forskellige lejre ret frit stillet med hensyn til dens aktiviteter. Familierne i en lejr fulgte af egen vilje en høvding, de havde tillid til, fordi han holdt lejren i kontakt med bisonhjordene og ikke udsatte den for fare.
En lejrhøvding udnævnte et af flere krigerselskaber til at fungere som ordensmagt (”lejrpoliti”) for et år ad gangen; dets hovedopgave var at se til, at lejrens vitale fællesjagter forløb som planlagt. Høvdinge med mange sejre på slagmarken bag sig, gode talegaver, et roligt væsen og øje for stammens behov kunne ved lejlighed repræsentere stammen som sådan, f.eks. under forhandlinger med amerikanerne.