Behandling og skifte
Når en person dør, modtager skifteretten gennem sognepræsten meddelelse om dødsfaldet, hvorefter arvingerne og en eventuel længstlevende ægtefælle skal tage stilling til boets behandling. Dødsboet omfatter samtlige afdødes ejendele, rettigheder og forpligtelser af formueretlig karakter. Opgørelsen og delingen af disse værdier betegnes et dødsboskifte, der kan gennemføres efter forskellige regler og fremgangsmåder, de såkaldte boskifteformer.
En af de almindeligste behandlingsformer er privat skifte, hvor arvingerne selv forestår boets behandling og træffer beslutningerne uden medvirken af en bobestyrer udpeget af skifteretten. Dette udelukker ikke professionel bistand, og behandlingen gennemføres ofte med hjælp fra en advokat med speciale i dødsboer. Boet udleveres af skifteretten til behandling og afsluttes, når skattemyndighederne og skifteretten har godkendt boopgørelsen, hvorefter arven fordeles mellem arvingerne.
En længstlevende ægtefælle kan under nærmere betingelser vælge at sidde i uskiftet bo og dermed undlade at skifte med arvingerne ved den førstafdødes død. Boets opgørelse og deling mellem arvingerne udskydes i så fald, indtil den længstlevende ægtefælle dør, hvorefter det egentlige dødsboskifte gennemføres.
Økonomiske forhold
Dødsboer kan variere betydeligt i økonomisk værdi og kan være såvel solvente som insolvente, afhængigt af forholdet mellem boets aktiver og forpligtelser. I nyere tid har insolvente dødsboer navnlig i Danmarks yderområder medført forekomsten af såkaldte herreløse huse, hvor ejendommens gældsforpligtelser overstiger eller modsvarer dens værdi. Når en sådan ejendom ikke har kunnet sælges, har bobestyreren i visse tilfælde valgt at prisgive den, dvs. afslutte dødsboet uden at have afhændet ejendommen. Husene efterlades dermed uden en ejer, der varetager deres vedligeholdelse, og kan som følge heraf forfalde.
Andre dødsboer repræsenterer betydelige formueværdier og kan medføre omfattende skatteindtægter. Dødsboet efter erhvervsmanden Mærsk Mc-Kinney Møller indbragte således Gentofte Kommune omkring 1,5 milliarder kroner i boskat.
