Danish Cooperation for Environment and Development, DANCED, blev stiftet i 1994. DANCED var placeret som et kontor i Miljøstyrelsen, ansvarlig for miljøsamarbejdet med mellemindkomstlande. DANCED blev nedlagt ved tiltrædelsen af Regeringen Anders Fogh Rasmussen I.
Den direkte baggrund var UNCED, FN's historiske konference om miljø- og udvikling i Rio de Janeiro i 1992, og den fremadrettede Agenda 21. I Rio blev der opnået enighed om at alle lande har et fælles ansvar for at løse de globale miljøproblemer, og at udviklingslande og nyligt industrialiserede lande har et særligt behov for miljøbistand fra de rige lande. I 1993 fulgte Danmark op på målsætningen fra Rio ved at etablere en særlig økonomisk ramme for dansk miljøbistand, udover den ordinære udviklingsbistand. Denne ramme blev først kaldt Miljø og Katastrofe-rammen (MIKA), men blev senere bedre kendt som Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen MIFRESTA. MIFRESTA-rammen blev nedlagt med vedtagelsen af Finansloven for 2002.
DANCEDs aktiviteter var koncentreret i to regioner: Sydøstasien og det sydlige Afrika. I 1994 blev aktiviteterne igangsat i Thailand og Malaysia. Året efter blev aktiviteterne udvidet til Sydafrika og Namibia, og i 1996 til Botswana, Lesotho og Swaziland.
Udvælgelsen af projekter var baseret på følgende kriterier og nøgleprincipper: