Ved et dataformat forstår man inden for informationsteknologi en vedtagen konvention (standard) for, hvordan data skal lagres og fortolkes, når man vil have adgang til informationer, der er kodet i det pågældende format.
Ofte forstås der et filformat, idet mange data primært lagres på computere eller på flytbare medier.
Et dataformat kan være åbent, dvs. at specifikationen er offentligt tilgængelig og kan anvendes af alle (formatet er i så fald ofte administreret af et standardiseringsorgan), eller det kan være proprietært, dvs. at det tilhører et bestemt firma, og hvor specifikationen ikke nødvendigvis er offentligt kendt.