Ørentviste

Ørentviste
Forficula auricularia.
Forficula auricularia.
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda
(Leddyr)
KlasseInsecta
(Insekter)
UnderklassePterygota
InfraklasseNeoptera
OverordenEndopterygota
OrdenDermaptera
Hjælp til læsning af taksobokse
Ørentvist med udfoldet vinge.

Ørentviste (Dermaptera) er en orden af insekter, der er udbredt over størstedelen af verden. I alt kendes omkring 2.000 arter, hvoraf fem er udbredt i Danmark. Ørentviste har en karakteristisk tang på bagkroppen og tynde hindeagtige vinger, der er foldet sammen under korte dækvinger. Ørentviste har ufuldstændig forvandling, det vil sige uden et puppestadium. Det sidste af de fire larvestadier kaldes gerne nymfestadiet. Ørentviste kan have yngelpleje, hvor moren passer æg og undertiden også unger.

Ørentviste er lyssky dyr, der ofte træffes flere sammen, fx under sten, bark eller vissent løv. De ses desuden i frugter, under blade eller i blomster, hvor de kan fortære støvveje og støvdragere. Ud over plantedele kan ørentviste leve af mindre dyr som bladlus.

Arter

I Danmark findes fem vildtlevende arter:

Myte

Det er en myte at ørentviste lægger æg i menneskeører. Myten er opstået på grund af insektets navn, der dog i virkeligheden kommer af formen og aftegningerne på ørentvistens vinger, som bærer en stærk lighed med et menneskeligt øre. Det sker dog at ørentvisten (som det også kan ske med andre smådyr) forvilder sig ind i menneskers øregang. Nogle mennesker har ligefrem en fobi for at sove uden at have ørerne dækket til, på grund af frygten for at der flytter en ørentvist ind.[kilde mangler].

Ørentviste i litteraturen

I James Joyces sidste roman Finnegans Wake er Ørentvisten/ H. C. Earwicker en gennemgående person.

Evolution

55 millioner år gammel ørentvist (Forficula paleocaenica), fra Fur Formationens moler

De første fossiler af ørentviste kendes tilbage fra Sen Trias til Tidlig Jura, ca. 202 millioner år før i dag. Der er dog grund til at tro at gruppen kan være endnu ældre, muligvis tilbage fra Karbon-tiden. Der kendes ca. 80 arter af fossile arter af ørentviste i dag, hvoraf de ældste er fundet i England og Australien. I Danmark kender vi fossiler af ørentviste bl.a. fra Tidlig Eocæn i Fur Formationen (fra moleret) og fra det baltiske rav.

Kilder/Henvisninger