I årene efter systemets indførelse i Sverige blev det velkendt i Danmark, eftersom danske frimurere fra logen Kosmos i Helsingør ofte besøgte frimurerloger i Skåne. De danske frimurere følte sig tiltalt af det svenske system, og ved en kongelig resolution 12. april1852 fik de tilladelse til at arbejde efter dette nye system.
Det svenske system har 11 grader, hvorimod f.eks. det engelske system har 3 grader. I andre lande er der også blevet udviklet systemer med flere end tre grader. Det svenske system adskiller sig dog fra de andre systemer på to måder: det bygger på den kristne tro og lære, og det udgør et sammenhængende hele, idet hver højere grad knyttes til den foregående. Dette kan også ses af Den Danske Frimurerordens opbygning.
Første skifte, der omfatter de tre første grader, kaldes Sankt Johanneslogen (opkaldt efter Johannes Døberen).
Andet skifte, der består af de tre næste grader, kaldes Sankt Andreaslogen (opkaldt efter apostlen Andreas).
Tredje skifte er Kapitlet, der udgør alle de højere grader. I disse grader bliver det kristne budskab fremsagt således, som det er overleveret i Det Nye Testamente.
Noter
↑Ifølge den engelske frimurerhistoriker Bernard E. Jones arbejdede logerne typisk med to grader, da storlogen blev dannet i London i 1717. Tredje grad var ikke almindelig udbredt og anerkendt før slutningen af 1720'erne. Se: Bernard E. Jones: Freemasons' Guide and Compendium, 1950.