Didier Eribon

Didier Eribon
11. oktober 2017
Personlig information
Født	Didier Louis René Eribon 10. juli 1953 (73 år) Reims, Frankrig
Ægtefælle	Geoffroy de Lagasnerie (fra 2001)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne (2007)
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, videnskabelig ansat, journalist, sociolog, forfatter, filosof, opinionsjournalist
Fagområde	Meningsjournalistik, sociologi, litteraturkritik, filosofi, homoseksualitet
Arbejdsgiver	Le Nouvel Obs (1984-1997), Libération (1979-1983), Université de Picardie Jules-Verne (2009-2017)
Kendte værker	Tillbaka till Reims
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officier des Arts et des Lettres (2013), prix Aujourd'hui (1989), Prix de l’Académie de Berlin (2024), Brudner-pris (2008), æresdoktor ved universitetet i Buenos Aires (2014)
Eksterne henvisninger
Didier Eribons hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Didier Eribon (født 10. juli 1953 i Reims i Frankrig) er en fransk forfatter, der har skrevet om emner indenfor sociologi, filosofi, litteratur og politik. Hans hovedværk regnes for at være selvbiografien Tilbage til Reims fra 2009, der udkom på dansk i 2025.

Karriere

Eribon studerede filosofi på universitetet i Reims og efterfølgende i Paris, men gjorde aldrig sine studier færdige. Han arbejdede senere som journalist på Le Nouvel Observateur, hvor han skrev om filosofi og litteratur og blandt andet interviewede kendte intellektuelle som Michel Foucault og Pierre Bourdieu. I 1989 udgav han sin store biografi om Foucault, som gjorde ham kendt i en større offentlighed. Siden forfattede han adskillige bøger om emner som kritisk tænkning, psykoanalyse og alderdommen.

Selvbiografien Tilbage til Reims

Eribons hovedværk er hans selvbiografi Retour à Reims, som udkom i 2009. Den er blevet oversat til mange sprog, blandt andet til dansk i 2025, hvor den blev udgivet som Tilbage til Reims på Forlaget Republik. Her forsøgte han at forene sociologisk analyse med sin egen personlige livshistorie og klasserejse. Eribon og hans selvbiografi er blevet sammenlignet med værker af Annie Ernaux og Édouard Louis, der begge har foretaget en lignende personlig rejse.

Eribon voksede op i en arbejderklassefamilie, men brød den sociale arv og blev en del af det intellektuelle liv i Paris, hvor han også blev åbent homoseksuel. Han beskrev sin dannelsesproces i Paris som en brutal transformation, hvor han både ændrede sin måde at tale på, sin personlige stil og sin smag. I bogen undersøgte han spørgsmål som, hvorfor den franske arbejderklasse og politiske venstrefløjs veje skiltes, og hvorfor hans familie, der var kommunister, da han var barn, senere stemte på højrefløjspartiet Front National. Han mente, at det skyldtes, at de store franske venstreorienterede partier svigtede: Det franske kommunistparti Parti Communiste Français kollapsede, og socialistpartiet Parti Socialiste overtog ifølge Eribon en nyliberalistisk dagsorden, hvilket efterlod hans familie og andre i samme situation uden nogen, der repræsenterede dem og deres interesser. Derfor vendte de sig så mod Front National, der stadig talte om arbejderklassen og sagde, at de forsvarede dens interesser.

Kilder