Partei des Demokratischen Sozialismus

Partei des Demokratischen Sozialismus
Partei des Demokratischen Sozialismus (1990–2005)
Die Linkspartei.PDS (2005–2007)
 
PartiformandGregor Gysi (1990–1993)
Lothar Bisky (1993–2000)
Gabi Zimmer (2000–2003)
Lothar Bisky (2003–2007)
 
GrundlagtDecember 1989 (omdannelse af SED til SED/PDS); 4. februar 1990 (navnet PDS)
Nedlagt2007
HovedkontorKarl-Liebknecht-Haus, Berlin
 
Politisk ideologiDemokratisk socialisme
Udspringer afSozialistische Einheitspartei Deutschlands
Ophav tilDie Linke

Partei des Demokratischen Sozialismus (PDS, dansk: Partiet for Demokratisk Socialisme) var et tysk socialistisk politisk parti, der fra 1990 til 2005 bar dette navn og fra 2005 til 2007 hed Die Linkspartei.PDS. Partiet var en fortsættelse af det østtyske statsbærende parti Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED), som blev omdannet under omvæltningerne i DDR i 1989. PDS blev især et betydningsfuldt parti i det tidligere Østtyskland efter den tyske genforening i 1990. I 2007 sluttede det sig sammen med WASG og dannede Die Linke.

PDS' første partikongres i februar 1990.

Historie

Fra SED til PDS, 1989–1990

Efter Berlinmurens fald i november 1989 kom SED, der havde haft en dominerende stilling i DDR, under stærkt pres. På partikongressen i december 1989 besluttede partiet ikke at opløse sig selv, men at fortsætte efter en politisk omdannelse under navnet SED/PDS. Den 4. februar 1990 blev SED-betegnelsen opgivet, og partiet videreførtes som PDS. Der var således tale om en organisatorisk og juridisk kontinuitet, selv om partiet tog afstand fra den tidligere statsbærende partis marxistisk-leninistiske monopolkrav.

Ved valget til DDR's Volkskammer den 18. marts 1990 fik PDS 16,4 % af stemmerne. Partiet gik derefter i opposition i den sidste østtyske folkeforsamling.

PDS i det genforenede Tyskland

Ved Forbundsdagsvalget 1990 opnåede PDS 2,4 % af stemmerne på landsplan og 17 mandater. Ved dette første fællestyske valg blev spærregrænsen på 5 % anvendt særskilt i de to valgområder, hvilket gav partiet adgang til Forbundsdagen trods det lave landsresultat.

PDS udviklede sig i 1990'erne til en vigtig repræsentant for dele af vælgerbefolkningen i de østtyske delstater. Partiet kritiserede de sociale og økonomiske følger af genforeningen og søgte samtidig at etablere sig som et demokratisk socialistisk parti i det samlede Tyskland. Det havde dog vanskeligt ved at opnå en tilsvarende vælgeropbakning i de vesttyske delstater.

Ved Forbundsdagsvalget 1994 fik PDS 4,4 % af stemmerne, men fire direkte kredsmandater gjorde, at partiet efter den daværende grundmandatsregel blev tildelt mandater efter sit forholdsmæssige stemmetal. Det fik i alt 30 pladser i Forbundsdagen. Ved Forbundsdagsvalget 1998 opnåede PDS med 5,1 % for første gang mere end 5 % af stemmerne på landsplan og fik 36 mandater.

Forbundsdagsvalget 2002 blev et tilbageslag. PDS fik 4,0 % af stemmerne og vandt kun to direkte kredsmandater i Berlin. Spærregrænsen var 5 %, og en partiliste kunne efter de daværende regler også opnå forholdsmæssig mandatfordeling ved at vinde mindst tre direkte kredsmandater. Da PDS kun vandt to, fik partiet ingen listemandater; de to direkte valgte kandidater beholdt dog deres pladser.

Regeringsdeltagelse i delstaterne

PDS indgik i 1998 for første gang i en delstatsregering, da det dannede koalition med SPD i Mecklenburg-Vorpommern under ministerpræsident Harald Ringstorff. Koalitionen fortsatte efter delstatsvalget i 2002. I Berlin indgik PDS i januar 2002 ligeledes i en koalitionsregering med SPD. Regeringsdeltagelsen markerede en ny fase i partiets udvikling fra protest- og oppositionsparti til et parti med regeringsansvar.

Samarbejde med WASG og dannelsen af Die Linke

I 2005 indledte PDS et samarbejde med det vesttysk forankrede parti WASG, der blandt andet var opstået i opposition til den socialdemokratisk-ledede forbundsregerings arbejdsmarkeds- og socialreformer. Fordi tysk valglov ikke tillod, at to partier dannede fælles valglister uden en egentlig sammenlægning, stillede medlemmer af WASG op på PDS' åbne lister ved Forbundsdagsvalget 2005. PDS skiftede i juli 2005 navn til Die Linkspartei.PDS; i nogle delstater blev navneleddet PDS udeladt.

Ved valget i september 2005 fik partiet 8,7 % af stemmerne og 54 mandater. Den 16. juni 2007 blev PDS/Linkspartei.PDS og WASG samlet i det nye parti Die Linke.

Partiets logo efter navneændringen i 2005.

SED's partiformue

Den organisatoriske fortsættelse af SED betød, at PDS også måtte forholde sig til det tidligere statspartis omfattende formue. Efter genforeningen blev spørgsmålet om, hvilke dele af formuen der var erhvervet efter retsstatslige principper, undersøgt af en uafhængig kommission og de ansvarlige myndigheder. Forbundsregeringen beskrev i 1996, hvordan dispositioner foretaget af SED/PDS i 1989 og 1990 havde vanskeliggjort undersøgelsen og tilbageførelsen af aktiver. Den del af formuen, som var erhvervet i strid med retsstatslige principper og ikke skulle tilbageføres til tidligere ejere, skulle anvendes til almennyttige formål i de nye delstater.

Politik og ideologi

PDS betegnede sig som demokratisk socialistisk. Partiet søgte at kombinere kritik af kapitalismen med tilslutning til parlamentarisk demokrati og politisk pluralisme. Dets forhold til DDR's historie var samtidig et omstridt spørgsmål, både internt i partiet og i den offentlige debat. Partiet rummede forskellige strømninger, fra reformorienterede demokratiske socialister til mere traditionsbundne socialistiske grupper.

Blandt partiets centrale politiske emner var social sikring, beskæftigelse, økonomisk lighed og forholdene i de østtyske delstater. Partiet kritiserede blandt andet de social- og arbejdsmarkedspolitiske reformer under forbundskansler Gerhard Schröder.

Partiprogrammerne fra 1993 og 2003

Partiet vedtog i januar 1993 et program, der kritiserede kapitalismen og fremhævede fred, demokrati, social retfærdighed og økologisk ansvar. Det fremstillede sig samtidig som en socialistisk bevægelse, der måtte forholde sig kritisk til forbrydelser begået i socialismens navn.

Et nyt program blev vedtaget i Chemnitz i oktober 2003. Her lagde partiet vægt på menneskelig værdighed, frihed, sociale rettigheder og demokratiske forandringer og erklærede, at det brød med den tidligere undertrykkelse af demokrati og politiske frihedsrettigheder i blandt andet SED. Samtidig fastholdt det en grundlæggende kritik af kapitalismen og tog afstand fra krig og militarisme.

Forholdet til forfatningsværnet

PDS og senere Die Linkspartei.PDS blev behandlet i det tyske forbundsforfatningsværns beretninger. I beretningen for 2006 vurderede indenrigsministeriet, at der fandtes holdepunkter for venstreekstremistiske bestræbelser i partiet, blandt andet med henvisning til dets program og til interne grupper som Kommunistische Plattform. Det var myndighedernes vurdering, som ikke i sig selv betød, at partiet var forbudt eller var blevet kendt forfatningsstridigt ved dom.

Formænd

Valgresultater

Forbundsdagsvalg

ValgAndel af listestemmerneMandater
19902,4 %17
19944,4 %30
19985,1 %36
20024,0 %2 (se forklaring ovenfor)
20058,7 %54

Resultaterne er de landsdækkende andele af listestemmerne (Zweitstimmen). I 2005 stillede partiet op som Die Linkspartei.PDS med kandidater fra WASG på sine lister. Kilde: Die Bundeswahlleiterin.

Se også