Digital forvaltning

Digital forvaltning eller e-forvaltning (engelsk: e-government) er en betegnelse for brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at stille offentlige tjenester til rådighed for borgere.

Der sondres især mellem to forskellige anvendelser af begrebet digital forvaltning:

Digital forvaltning ligger i direkte forlængelse af den digitalisering, der skete i 1970'erne; og især i 1980'erne og 1990'erne. Men i 1999 satte Al Gore begrebet digital forvaltning på dagsordenen med målsætningen om "500 forms online". Digital forvaltning blev for alvor sat på dagsordenen i Danmark med udgivelsen i 2001 af publikationen "Digital Forvaltning", som blev udarbejdet af et udvalg bestående af repræsentanter for Finansministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

I august 2001 blev Den Digitale Taskforce etableret i Finansministeriet, bestående af repræsentanter fra en række ministerier, samt fra kommunale organisationer. Der blev endvidere i starten af 2002 offentliggjort en fælles-offentlig strategi for digital forvaltning. En revideret version af strategien blev offentliggjort i februar 2004.

Digital forvaltning varetages i dag af Den Digitale Taskforce, der har fokus på omlægning og effektivisering af arbejdsprocesser i offentlige myndigheder, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og It- og Telestyrelsen, der især har fokus på it-arkitektur og -standarder, it-sikkerhed, og digital borgerservice.

Arbejdsdelingen mellem Den Digitale Taskforce i Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling afspejler det forhold, at digital forvaltning kombinerer administrationspolitik, der er placeret i Finansministeriet, og it-politik der henligger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

En jurist, der beskæftiger sig med digital forvaltning, betegnes enten som digitaliseringsjurist eller datajurist eller driftsjurist.

Især EU-rettens retsakter, så som GDPR (af 2016) og AI-forordningen (af 2024), udgør det retlige grundlag for implementering af digital forvaltning. Forvaltningslovens regler gælder også for digital forvaltning; se forvaltningsloven § 32 a.

Kritik

Der er rejst kritik af, om borgeres retssikkerhed forringes, når sagsbehandlingen foretages digitalt.

Se også

Litteratur

Videre læsning

Referencer

  1. ↑ "digital forvaltning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ↑ side 195 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  3. ↑ side 36 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 978-87-574-5466-6
  4. ↑ https://www.borger.dk/
  5. ↑ https://virk.dk/
  6. ↑ side 34 i Jens Kjellerup (red.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. ISBN 9788757454666
  7. ↑ Gore announces e-government strategy (December 20, 1999)
  8. ↑ sider 18-20 i Peter Blume og Hans Christian Spies (2005): Ret og Digital forvaltning på jura.ku.dk/jurabog
  9. ↑ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. marts 2025. Hentet 24. maj 2025.
  10. ↑ Digitaliseringsjurist til Skattestyrelsen med fokus på jura og IT-integration i Aalborg på voresbyaalborg.dk
  11. ↑ Retten til et digitalt privatliv: En samtale med Max Schrems på ing.dk
  12. ↑ Driftsjurist til sagsbehandling og juridisk rådgivning indenfor ferielovsområdet på jurainfo.dk
  13. ↑ side 35 i Johan Jakobsen Petersen & Sarah-Kirstine Bang Holm (2020): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning – Udvalgte spørgsmål med særligt henblik på databeskyttelse Arkiveret 30. juni 2024 hos Wayback Machine på law.au.dk
  14. ↑ side 44 i Ida Pørksen Kristensen (2024): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning[permanent dødt link] på cbs.dk
  15. ↑ Generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer på ombudsmanden.dk (Senest opdateret 1. oktober 2024)
  16. ↑ Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning Arkiveret 29. juni 2025 hos Wayback Machine på digst.dk (dateret d. 4. maj 2016)
  17. ↑ forvaltningsloven af 22. april 2014 på retsinformation.dk
  18. ↑ siderne 191-214 i Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4089-8

Eksterne henvisninger