Dirac-ligningen

Dirac-ligningen forudsiger eksistensen af antistof, hvilket Dirac beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi.
 •  partikel
 •  antipartikel

Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori. Ligningen er

−iℏc(𝜶⋅∇)ψ+βmc2ψ=iℏ∂ψ∂t,

hvor m er partiklens masse, 𝐫 er stedvektor for partiklen, c er lysets hastighed og ℏ er den reducerede Planck-konstant (h streg). β er en 4×4 matrix og 𝜶 består af 3 forskellige 4×4 matricer – en for hver dimension. I denne model er ψ ikke bare en funktion, men en vektorfunktion med fire komponenter.

En af de ting, som Dirac-ligningen kan forklare, er betydningen af spin. Spin indgår ikke i Schrödingerligningen, men i Dirac-ligningen dukker det op som en konsekvens af mødet mellem kvantemekanik og relativitetsteori. Dirac-ligningen kan forklare ting som finstruktur i atomspektre, men kommer dog til kort ved f.eks. det gyromagnetiske spinforhold gs. Diracs teori forudsiger værdien af gs til at være præcis 2, men målinger viser, at den er lidt højere end 2. Dette kan forklares inden for kvantefeltteori.

Kilder/reference

  1. ↑ Foot, Christopher J. (2005). "Atomic Physics". Oxford University Press. ISBN 0-19-850696-1. Side 274-275. (engelsk)