Disneys Ni Gamle Mænd var kernen af Disney-studiets animatorer (dem, der senere blev kaldt instruktører), som skabte nogle af Disney mest berømte værker, lige fra Snehvide og de syv små dværge til Bernard og Bianca. Walt Disney kaldte i spøg gruppen for "de ni gamle mænd" for at henvise til Franklin D. Roosevelts afvisende beskrivelse af de ni dommere i den amerikanske højesteret, selvom animatorerne var i trediverne og fyrrerne på dette tidspunkt.
Mændene var:
De ni mænd blev alle ansat af Disney i 1920'erne og 1930'erne, og arbejdede først på Disneys kortere produktioner og senere på teaterprojekter. Alle ni var til stede ved udgivelsen af Snehvide og de syv dværge (1937). Ifølge forskeren Neal Gabler og animatoren Frank Thomas blev der nedsat en bestyrelse for at studere alle mulige problemer, der påvirker virksomheden i forhold til dets arbejde mellem 1945 og 1947. En dag i begyndelsen af 1950'erne udnævnte Disney de ni medlemmer af bestyrelsen til "Nine Old Men". Disney uddelegerede flere og flere opgaver til de ni mænd inden for animation, efterhånden som virksomhedens arbejde blev diversificeret. Ud over at blive hædret som Disney Legends i 1989, blev alle de ni gamle mænd i løbet af 1970'erne og 1980'erne hver for sig hædret med Winsor McCay Award (livstidspræstationsprisen for animatorer).
På det tidspunkt Robin Hood blev udgivet (1973), var der kun fire af de ni gamle mænd tilbage på Disney. Det var Milt Kahl, John Lounsbery, Frank Thomas og Ollie Johnston, plus at Eric Larson stadig arbejdede som talentspejder og underviser for nye talenter og Wolfgang Reitherman ledte og producerede film. Lounsbery døde i 1976, Kahl pensioneredes samme år og døde i 1987. Thomas og Johnston blev pensioneret i 1978, og begge var senere 'gæstetegnere' i den Brad Bird-instruerede film The Iron Giant (Warner Bros, 1999) og De Utrolige (Pixar, 2004). Thomas døde kort efter i 2004, og Johnston (som var den længstlevende "gamle mand") døde i 2008, og dermed slutter historien om de ni gamle mænd.