Ditte Okman

Ditte Okman
Ditte Okman (2025)
Personlig information
Født8. oktober 1974 (52 år)
Farum, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMarie Kruses Skole (1990-1993),
Roskilde Universitet (2001-2003),
Københavns Universitet (1995-2001) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKlummeskribent, journalist, radiovært Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRadio24syv (2013-2019), Se og Hør (2004-2008), B.T. Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ditte Okman (født 8. oktober 1974 i Farum) er en dansk journalist, radiovært og mangeårig podcastvært på Det, vi taler om.

Biografi

Okman er uddannet bachelor i semitisk filologi fra Københavns Universitet og har desuden en journalistuddannelse fra Roskilde Universitet med praktik på B.T. Hun drømte om at komme til at dække Mellemøsten og Israel. Derfor flyttede hun en periode til Israel og lærte hebraisk og arbejdede i en slags anti-terrorenhed i den israelske sikkerhedstjeneste.

Hjemvendt blev hun journalist på Se og Hør under ledelse af Henrik Qvortrup. Her var hun i fire år.

Ditte Okman har været blandt de tilknyttede skribenter på bloguniverset DenFri. Hun har desuden deltaget i madprogrammet Masterchef Danmarks 4. sæson (2014).

Hun har tidligere været pressemedarbejder i partiet Venstre, hvor hun blev fyret i april 2010, for at kalde en ekspedient i en kiosk "fucked up og medicineret".

Ditte Okman har siden 2014 været vært på sladdermagasinet Det, vi taler om, der oprindeligt blev sendt på Radio24syv, siden B.T., Podimo og Radio IIII.

Derudover har hun skrevet to bøger, Peter Belli-biografien Et enestående liv fra 2011 og den selvbiografiske #tyndogrig – det jeg taler om fra 2019.

I september 2026 meddelte Ditte Okman live i Det, vi taler om, at hun stoppede som vært på podcasten. Hun fortalte, at hun var blevet syg at arbejde på Radio IIII. Ifølge Radio IIII's chefredaktør Nikolai Thyssen skyldtes uoverensstemmelsen mellem stationen og Okman blandt andet en kommende podcastserie om livet med funktionsnedsættelse, som tager afsæt i en episode af Radio IIII-podcasten Vi ser på det fra april 2026, hvor Okman og Mikkel Sorgenfrey grinede af en mand med handicap. Okman og Radio IIII indgik en gensidig aftale om at afslutte samarbejdet.

Kritik og kontroverser

Okman på Københavns Rådhus under kommunalvalget 2025

I 2010 var Ditte Okman tilknyttet presseafdelingen i partiet Venstre som konsulent, men fratrådte frivilligt sin stilling efter grove bemærkninger om en medarbejder i kiosken på Christiansborg samt negative kommentarer om journalisten Niels Brinch efter han var blevet overfaldet.

"Der står en fucked up medicineret psykisk syg dame (...), der helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv. Og kommenterer alt. Hun er så nedtursramt, at hun ikke engang forsøger at skjule det - nej, hun lever af det. Det er næring. Har lyst til at kvæle hende langsomt. Hvis hun dog bare kunne lukke sin forudsigelige røv bare engang imellem!", skrev Ditte Okman om kioskmedarbejderen.

Flere kommentarer blev senere fundet fra hendes personlige Facebook-profil. Her skrev hun om dronning Margrethe, at hun "siger nøjagtig lige så hjernedøde ting som Amalie fra Paradise Hotel", at daværende overborgmester i København Frank Jensen "altid ser liderlig ud på den virkelig klamme måde", at Erik Hassle er "grimmere end forsangeren fra Simply Red, da han var aller-grimmest", og at daværende regionsformand for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen "ser fed, rig og svinsk ud".

Op til folketingsvalget 2022 erklærede hun sig som borgerlig vælger og omtalte statsminister Mette Frederiksens regeringsførelse som magtfuldkommen og uhyggelig.

I en udgave af Det, vi taler om i november 2024 sammenlignede Ditte Okman intelligensniveauet hos somaliere med orangutanger. Det førte til kritik af Podimo fra Pressenævnet, som udtalte, at Ditte Okmans udtalelse var en krænkelse af somalieres personlige anseelse, og at der ikke var klar almen interesse, der berettigede udtalelsen. Okman undskyldte og kaldte det for en "dum formulering" og understregede, at hun ikke er racist.

I april 2026 medvirkede Ditte Okman i Radio IIII-programmet Vi ser på det. Her grinede hun under et lydklip med en mand med cerebral parese, der grundet sit handicap har talevanskeligheder. Radio IIII undskyldte episoden og bortredigerede sekvensen fra programmet.

Referencer

  1. ↑ "Ditte Okman". Kristeligt Dagblad. Hentet 6. april 2026.
  2. 1 2 3 Anders Ryehauge (16. januar 2023). "Ditte Okman: "Man kan ikke være elsket af alle, så der er ingen grund til at forsøge"". ELLE. Hentet 7. april 2026.
  3. ↑ https://journalisten.dk/ditte-okman-jeg-troede-jeg-skulle-daekke-mellemoesten-men-det-hele-aendrede-sig-paa-panikdagen Arkiveret 7. juli 2018 hos Wayback Machine - Journalisten
  4. 1 2 Niels-Jacob Andersen/Ritzau (30. marts 2010). "V-ansat undskylder Facebook-indlæg". DR. Hentet 7. april 2026.
  5. ↑ "Venstre pressemedarbejder stopper". DR. 4. april 2010. Hentet 7. april 2026.
  6. ↑ Kastrup, Linda; Bilgrav, Lisa Maria (19. september 2024). "Sladderdronningen har aldrig lagt fingrene imellem. Men nu er hun nået til en ny erkendelse: »Jeg betaler en høj pris«". Berlingske. Hentet 7. april 2026.
  7. ↑ http://gaffa.dk/artikel/89971/ditte-okman-jeg-kan-ikke-bolle-til-musik Arkiveret 7. juli 2018 hos Wayback Machine - Gaffa - november 2014
  8. ↑ Ludvigsen, Jacob (27. november 2025). "'Det vi taler om' siger overraskende farvel til Podimo". Soundvenue. Hentet 6. april 2026.
  9. ↑ Borup, Birgitte (4. november 2019). "To stjerner: Det, Ditte Okman taler om i ny bog, er Ditte Okman selv". Berlingske. Hentet 7. april 2026.
  10. ↑ Prakash, Thomas (19. september 2026). "Chefredaktør: Uenighed om ny handicap-podcast ligger bag Ditte Okmans exit". DR. Hentet 27. september 2026.
  11. ↑ Venstre-konsulent svinede Niels Brinch ekstrabladet.dk 2. april 2010
  12. 1 2 Charlotte Boman Hede (6. april 2010). "Ditte Okmans bedste udtalelse". Ekstra Bladet. Hentet 7. april 2026.
  13. ↑ Andersen, Thomas N. (6. april 2010). "Her er Okmans Facebook-citater". Jyllands-Posten. Hentet 7. april 2026.
  14. ↑ Thorsen, Lotte; Benner, Torben; Herskind, Ida (31. oktober 2022). "10 kulturpersonligheder afslører deres kryds: »Jeg har skiftet parti for første gang nogensinde i mit liv«". Politiken. Hentet 7. april 2026.
  15. ↑ Bruun-Hansen, Kerstin (23. september 2025). "Ditte Okman får kritik for udtalelser om somaliere og orangutanger". Journalisten. Hentet 7. april 2026.
  16. ↑ Breinholt, Anne-Sofie (12. november 2024). "Kras kritik af Ditte Okman: 'Jeg er ikke racist'". B.T. Hentet 7. april 2026.
  17. ↑ Skydsgaard, Nikolaj Skamby (6. april 2026). "Ditte Okman og medvært grinede af person med handicap". TV 2. Hentet 6. april 2026.