Dogme95 var en dansk avantgarde bevægelse indenfor filmproduktion, som blev grundlagt af Lars von Trier og Thomas Vinterberg i 1995. De udfærdigede her "Dogme 95-manifestet" og ti "Kysthedsløfter", som var regler, baseret på traditionelle værdier indenfor fortælling, skuespil og temaer, der skulle følges under filmproduktionen, men som samtidig udelukkede udbredt brug af special effects og teknologi. Målet med dogmeidéen var at lade historien og skuespillet få fokus og for at “give den kunstneriske magt tilbage til instruktørerne” frem for filmselskaberne.
Von Trier og Vinterberg fik senere selskab af Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen, og de fik efterfølgende tilnavnet Dogme 95 Kollektivet eller Dogmebrødrene. Den fransk-amerikanske filmskaber Jean-Marc Barr og den amerikanske filmskaber Harmony Korine er også anset som store aktorer indenfor bevægelsen. Breaking the Waves (1996), von Triers første film igennem hans eget produktionsselskab Zentropa, anses som forløber for bevægelsen.
Lars von Trier og Thomas Vinterberg udfærdigede og underskrev manifestet og de tilhørende "løfter". Vinterberg udtalte at de skrev de to artikler på 45 minutter. Manifestet var i store dele baseret på François Truffauts essay fra 1954 Une certaine tendance du cinéma français (En bestemt tendens i fransk film, red.) som blev bragt i det franske filmmagasin Cahiers du cinéma.
De annoncerede dogmebevægelsen den 13. marts 1995 i Paris ved den franske filmkonference at ‘Le cinéma vers son deuxième siècle’. Biografverdenen var samlet for at fejre det første århundrede med film og diskutere og overveje den usikre fremtid for kommerciel film. Efter at være blevet bedt om at tale om filmens fremtid, overøste Lars von Trier et forvirret publikum med røde pamfletter, der annoncerede "Dogme 95".[kilde mangler]
Som svar på kritikken udtalte von Trier og Vinterberg begge, at de blot ønskede at etablere en ny ekstrem: "I en branche med ekstremt høje budgetter ville vi prøve at afbalancere dynamikken så meget som muligt."
I 1996 blev von Triers Breaking the Waves set som den primære inspiration for etos, selvom filmen bryder mange af bevægelsens "regler", herunder byggede kulisser, post-dubbet musik, vold og computergrafik i slutningen af filmen.
Ligesom den amerikanske kreative undergrundsbevægelse No Wave Cinema i 1976-1987, er Dogme95 blevet beskrevet som en definerende periode i lav-budget filmproduktioner.Skabelon:Better source needed
Siden 2002 og den 31. film i rækken af dogmefilm, skal film ikke længere verificeres af den oprindelige bestyrelse for at kunne kaldes en Dogme95-film. Dogmebrødrene er videre i andre eksperimentelle projekter og har udvist skepsis over for de senere fortolkninger af manifestet som genre. Bevægelsen blev brudt i 2005.
Regler
Optagelserne skal ske on location, kulisser og rekvisitter skal forefindes fra starten og må ikke placeres på stedet til optagelserne.
Lyden må aldrig produceres adskilt fra optagelserne. Musik er kun tilladt, hvis det spilles direkte under optagelserne, f.eks. i form af et bånd eller en plade, der kører mens scenen skydes.
Den første dogmefilm var Thomas Vinterbergs Festen (1998), herefter fulgte Lars von Triers Idioterne. Senere har mange andre instruktører skabt dogmefilm, f.eks. den amerikanske instruktør Harmony Korine, som lavede den første ikke-europæiske dogmefilm Julien Donkey-Boy.
Dogmesekretariatet lukkede i 2002. I alt 212 film var registrerede som dogmefilm på Dogme95's website.