Dyrepasser

En dyrepasser med en babyelefant.

Dyrepasser er en stillingsbetegnelse for en person som passer dyr. Det kan f.eks.være dyr i zoologiske haver, dyrehandlere, heste på stutterier eller forsøgsdyr inden for medicinalindustrien.

Uddannelse i Danmark

I Danmark kvalificerer man sig til dyrepasser ved en erhvervuddannelse. Der er to niveauer: Dyrepasserassistent som tager 2 år, og dyrepasser med speciale som tager 3 år og 5-11 måneder. Adgangskravet til uddannelsen er afsluttet folkeskole eller tilsvarende. I 2012 gennemførte 128 personer uddannelsen i Danmark.

Man kan vælge speciale i heste, forsøgsdyr, dyrehandel og dyr i zoologiske anlæg.

Hele uddannelsen kan gennemføres på Roskilde Tekniske Skole og HANSENBERG i Kolding. Det indledende grundforløb tilbydes også på andre tekniske skoler.

Erhverv

Dyrepassere kan arbejde i zoologiske haver, dyreparker, laboratorier, inden for landbrug med f.eks. svineavl, stutterier (hesteopdræt), kenneler (hundeopdræt), dambrug (fiskeopdræt), dyrehandler mv.

Se også

Referencer

  1. 1 2 3 "Dyrepasser". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Arkiveret fra originalen 10. august 2014. Hentet 8. august 2014.
  2. ↑ "Dyrepasser". Jordbrugets uddannelser. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 8. august 2014.
  3. ↑ Omtale af specialer på Hansenbergs hjemmeside https://www.hansenberg.dk/eud-og-eux/dyrepasser/
  4. ↑ "Skoler - Dyrepasser". Jordbrugets uddannelser. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 8. august 2014.