| Edward Young | |
|---|---|
1854 | |
| Personlig information | |
| Født | 21. oktober 1823 Prag, Tjekkiet |
| Død | 12. februar 1882 (58 år), 12. februar 1883 (59 år) München, Bayern, Tyskland |
| Far | Eduard Young |
| Mor | Eva Apollonia Schacherl |
| Søskende | Luisa Cappiani |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, landskabsmaler, genremaler |
| Arbejdssted | München |
| Information med symbolet | |
Eduard "Edward" Young (21. oktober 1823 i Prag – 12. februar 1882 i München) var en østrigsk maler og tegner.
Young blev uddannet som akvarelportrætmaler i Linz. Han opholdt sig nogle år i 1850'erne ved Frederik VII's hof, hvor han holdt kongen og grevinden med selskab. Forbindelsen er sandsynligvis kommet i stand gennem grevinde Danners ungdomsveninde, den berømte danserinde Lucile Grahn, der blev gift med Youngs bror, hofoperasanger Friedrich Young.
Den elegante Young blev udnævnt til professor, var tegnelærer for kongen og grevinden, bar hoffets jagtdragt og udførte adskillige tegninger af kongen og grevinden. 9. februar 1857 modtog han Ingenio et arti.
Youngs tegninger er gode vidnesbyrd med hensyn til kongens påklædninger og særheder, bl.a. teltlivet, og er derfor af kulturhistorisk værdi. Young skal på Jægerspris Slot have deltaget i Alhambrasalens dekorering og møblering omkring 1855 (ifølge J.P. Traps erindringer ledede han arbejdet). Efter grevindens død erholdt Young, der nu boede i München, en høj livrente.
Youngs værker er senest blevet vist på Hjemmenes Udstilling i Roskilde 1942, nr. 335 og Søllerød i det lokalhistoriske maleri, Gammel Holtegaard 1982.


Maleri:
Miniaturer:
Akvareller:
Farvelagte blyantstegninger:
Blyantstegninger: