| Eggert Achen | |
|---|---|
| Født | 30. november 1853  Kvislemark, Danmark |
| Død | 20. december 1913 (60 år) Aarhus, Danmark |
| Gravsted | Nordre Kirkegård |
| Søskende | Georg Achen |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Dansk Arkitektforening |
| Beskæftigelse | Arkitekt |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eggert Christoffer Achen (født 30. november 1853 i Kvislemark, død 20. december 1913 i Aarhus) var en dansk arkitekt, bror til Georg Achen.
Eggert Achen var søn af købmand i Assens, senere apoteker i Frederikssund og Hillerød Eggert Christoffer Achen og Johanne Georgine Wilhelmine Cecilie Tryde. Han kom i tømrerlære, gik på Teknisk Skole og blev optaget på Kunstakademiet i januar 1872 og besøgte dets almenforberededende klasse, men tog ikke afgang. Han havde konduktørvirksomhed hos Ferdinand Meldahl og Vilhelm Dahlerup bl.a. ved Det Kongelige Teater og Hotel d'Angleterre. 1910-1914 var han formand for Dansk Arkitektforening, der var en sammenslutning af arkitekter med håndværkerbaggrund.
Omkring 1877 slog Eggert Achen sig ned i Randers, hvor han var frimurer og medstifter af logen St. Martin, der hører under Den Danske Frimurerorden. Han drev selvstændig tegnestue i denne by og projekterede både logebygningen og flere offentlige bygninger i Randers og omegn, fortrinsvis i røde mursten og to stokværk. Da Achen flyttede til Aarhus ca. 1895 tegnede han endnu en logebygning, et 3-etages hvidkalket palæ. Hans kendteste huse er de to restauranter Varna og Ørnereden i Marselisborgskovene, der begge er udført som pavilloner i glas og træ. Hotelombygninger blev efterhånden Achens speciale, og han samarbejdede ofte med Aarhus-arkitekten Thorkel Møller ved disse opgaver. Desuden beskæftigede han sig med restaureringer af herregårde. Hans arbejdsområde var især Midt- og Sønderjylland.
Han blev gift 16. april 1878 i Brabrand med Oline Margrethe Petersen (13. juni 1845 på Sønderskovgaard, Yding Sogn – 25. juli 1935 i København), datter af proprietær Peter Andreas P. og Inger Kjær.
