| Ejnar Jacobsen | |
|---|---|
| Født | 9. juni 1897  |
| Død | 17. juli 1970 (73 år) |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Sprog | Dansk |
| Beskæftigelse | Musikolog, musiklærer, komponist |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Ejnar Jacobsen (9. juni 1897 – 17. juli 1970) var en dansk musikpædagog, lærer og komponist.
Han blev læreruddannet fra Ribe Seminarium. Derudover bidrog han som udøvende til musiklivet i sin hjemby Ribe bl.a. som organistvikar i domkirken. Efter endt uddannelse blev han ansat som lærervikar i København i 1920. Samtidig frekventerede han Musikkonservatoriet i årene 1921-1923 og uddannede sig til pianist og organist. Han havde bl.a. Ludolf Nielsen som lærer. Senere blev han faginspektør ved Københavns Skolevæsen. I 1949 fik han Det anckerske Legat.
I årene fra ca. 1930 til ca. 1960 var hen en vigtig del af et musikpædagogisk miljø, der også rummede folk som Finn Høffding, Jørgen Bentzon, Erling Brene, Bernhard Christensen, Sven Møller Kristensen og mange andre. Hensigten var at skabe rum for og musik til en omfattende folkelig deltagelse i musiklivet for både udøvende og nydende ”almindelige” mennesker.
Adskillige af Ejnar Jacobsens vokalkompositioner blev hurtigt populære, bl.a. en række sange for mandskor og blandet kor og en mængde enstemmige sange. I 1936 blev hans populæreste arbejde i den genre, Danmarksrejsen opført af et kor på op mod 1000 børn. Desuden var han, alene eller sammen med andre, redaktør af og bidragyder til en lang række sangbøger til folkeskolen eller andre almene uddannelser. Hans i dag mest kendte værk er dog Musikkens Mestre i to bind, en musikhistorie som han skrev sammen med Vagn Kappel og som udkom i henholdsvis 1944 og 1947 og i 2. udgave i 1960.
Hans egne kompositioner, der omfatter en stor mængde sange, nogle større værker for kor og en del større og mindre instrumentalværker, er ikke på repertoiret mere. Bortset fra de pædagogiske arbejder, blev de dog køligt modtaget af musiklivet.
Listerne er ikke komplette. Visse sange findes i flere udgaver, og oplistede enkeltsange kan indgå i et samleværk
1. Samling (1939)
Skottefærden (skuespil?) Dronning af Danmark (skuespil?)
