Rodrigo Díaz de Vivar (ca. 1043 – 10. juli 1099) var en kastiliansk ridder og hersker i middelalderens Spanien. I løbet af sit liv kæmpede han i både kristne og muslimske hære og fik det arabiske hædersnavn Skabelon:Transliteration (السّیّد, "herren" eller "mesteren"), som senere udviklede sig til El Çid, samt det spanske hædersnavn El Campeador ("forkæmperen"). Han blev født i Vivar, en landsby nær byen Burgos.
Som leder af sine loyale riddere kom han i slutningen af 1000-tallet til at dominere Levante på Den Iberiske Halvø. Han generobrede for en kort periode taifaen Valencia fra maurerne og regerede fyrstendømmet Valencia fra den 17. juni 1094 til sin død i 1099. Hans hustru, Jimena Díaz, arvede byen og beholdt kontrollen over den indtil 1102, da den blev generobret af maurerne.
Díaz de Vivar blev kendt for sin tjeneste i både kristne og muslimske herskeres hære. Efter sin død blev El Cid Spaniens mest berømte nationalhelt og hovedpersonen i middelalderens vigtigste spanske heltedigt, Skabelon:Lang-osp. Her fremstilles han som den ideelle middelalderridder: stærk, modig, loyal, retfærdig og from.
Der findes forskellige teorier om hans slægtshistorie, som fortsat er usikker. Han var dog morfar til García Ramírez de Pamplona, konge af Navarra og den førstefødte søn af hans datter Cristina Rodríguez. El Cid er fortsat en populær spansk folkehelt og et nationalt symbol, og hans liv og bedrifter huskes stadig i populærkulturen.
Sammenfatning
På dokumentets næstsidste og sidste linje ses Rodrigo Díaz' egenhændige underskrift: "ego ruderico, simul cum coniuge mea, afirmo oc quod superius scriptum est.". Det betyder: "Jeg, Rodrigo, bekræfter sammen med min hustru det, som er skrevet ovenfor."
El Cid blev født ind i lavadelen, voksede op ved Ferdinand den Stores hof og tjente Ferdinands søn, Sancho 2. af Kastilien og León. Da Sancho besteg tronen i 1065, blev El Cid hærfører og kongelig fanebærer (armiger regis) i Kongeriget Kastilien. El Cid ledede derefter de kastilianske felttog mod Sanchos brødre, Alfonso 6. af León og García 2. af Galicien, samt mod de muslimske kongeriger i al-Andalus. Han blev berømt for sine militære evner under disse felttog, som bidrog til at udvide den kastilianske krones territorium på bekostning af muslimerne og Sanchos brødres kongeriger.
Da sammensvorne myrdede Sancho i 1072, befandt El Cid sig i en vanskelig situation. Sancho var barnløs, og tronen overgik derfor til hans bror Alfonso, som El Cid tidligere havde været med til at fordrive fra magten. Selvom El Cid fortsatte i kongens tjeneste, mistede han sin rang ved det nye hof, hvor han blev mødt med mistro og holdt på afstand. I 1081 blev han til sidst sendt i eksil.
El Cid fandt beskæftigelse som kriger for de muslimske herskere i Zaragoza, som han forsvarede mod deres traditionelle fjende, Kongeriget Aragonien. Under sit eksil genvandt han sit ry som strateg og formidabel hærfører. Han sejrede gentagne gange over de muslimske herskere i Lérida og deres kristne allierede samt over en stor kristen hær under kong Sancho Ramírez af Aragonien. I 1086 tilføjede en invasionshær af nordafrikanskealmoravider Kastilien et alvorligt nederlag, hvilket tvang Alfonso til at tilsidesætte sit nag mod El Cid. Betingelserne for El Cids tilbagevenden til kristen tjeneste må have været tilstrækkeligt fordelagtige, for kort efter kæmpede han igen for sin tidligere herre. I de følgende år rettede El Cid imidlertid sin opmærksomhed mod byen og kongeriget Valencia. Han handlede mere eller mindre uafhængigt af Alfonso, mens han politisk støttede Banu Hud og andre muslimske dynastier, som var modstandere af almoraviderne. Han øgede gradvist sin kontrol over Valencia, og i 1092 blev den muslimske hersker Yahya al-Qadir hans tributpligtige vasal. Da almoraviderne anstiftede et oprør, som førte til al-Qadirs død, svarede El Cid igen ved at belejre byen. Valencia faldt til sidst i 1094, hvorefter El Cid grundlagde et uafhængigt fyrstendømme ved Den Iberiske Halvøs middelhavskyst. Han herskede over et pluralistisk samfund med folkelig støtte fra både kristne og muslimer.
El Cid tilbragte sine sidste år med at kæmpe mod de almoravidiske berbere. I 1094 tilføjede han dem deres første store nederlag på sletten ved Cuarte uden for Valencia og fortsatte kampen mod dem frem til sin død. Selvom El Cid forblev ubesejret i Valencia, blev Diego Rodríguez, hans eneste søn og arving, dræbt i kamp mod almoraviderne i Alfonsos tjeneste i 1097. Efter El Cids død i 1099 efterfulgte hans hustru, Jimena Díaz, ham som hersker over Valencia, men i 1102 blev hun til sidst tvunget til at overgive fyrstendømmet til almoraviderne.
El Cid blev født ca. 1043 i landsbyen Vivar, som ligger 7 km fra Burgos. Han var søn af en kastiliansk herremand. Han tjente først under kong Sancho 2. af Kastilien. Da Sancho blev myrdet, gav El Cid sig i tjeneste hos broderen, kong Alfonso 6., der var fætter til Jimena Diaz, El Cids hustru. I 1081 blev han fordrevet af kongen og rejste til den mauriske fyrste af Zaragoza, som han forsvarede bl.a. mod kristne herskere. I 1094 erobrede han imidlertid fyrstendømmet Valencia fra maurerne, og han forsvarede det til sin død i 1099 mod de indtrængende almoravider.
Ganske hurtigt blev El Cid til en litterær skikkelse. Allerede i 1140 kender man digtet Canto del mio Cid. Det berømmer El Cid som de spanske ridderes ideal. I den forbindelse overser man flot, at El Cid også stod i maurernes tjeneste. Han beskrives som kristenhedens forsvarer og som den, der sejrer over maurerne. Dette epos er ét af den spanske middelalders største værker, og et vigtigt element i myten om den kristne generobring af al-Andalus fra muslimsk kontrol.
I litteratur, musik, computerspil og film
El Cid har inspireret mange litterære værker, begyndende med Cantar de mio Cid, et episk digt fra 1100-tallet, som giver en delvist fiktionaliseret skildring af hans liv og var en af de tidlige ridderromaner. Dette digt bidrog sammen med senere lignende værker såsom Mocedades de Rodrigo til at fremstille El Cid som en ridderlig helt fra Reconquistaen, og gjorde ham til en legendarisk skikkelse i Spanien. El Cid er et af de få eksempler på en omvandrende ridder, som formelt anerkendes af præsten i Miguel de Cervantes' Don Quixote (1605–1615).
I begyndelsen af 1600-tallet skrev den spanske forfatter Guillén de Castro skuespillet Las Mocedades del Cid, som den franske dramatiker Pierre Corneille baserede en af sine mest berømte tragikomedier, Le Cid, på. Han var også en populær inspirationskilde for spanske forfattere i romantikken, blandt andre Juan Eugenio Hartzenbusch, som skrev La Jura de Santa Gadea, og José Zorrilla, som skrev det lange digt La Leyenda del Cid. I 2019 udgav Arturo Pérez-Reverte romanen Sidi.
Herman Melville henviser til El Cid, da han introducerer figuren Samoa i kapitel 21 af Mardi (1849):»"an steg af omkring seks skridt fra det sted, hvor vi stod, afbalancerede sit våben og betragtede os modigt som El Cid."
I 1929 udgav den chilenske forfatter Vicente Huidobro sin poetiske roman Mío Cid Campeador. Hazaña. Sammen med andre romaner og skuespil, som han udgav mellem 1929 og 1939, brød værket med den traditionelle realistiske stil i den chilenske roman fra begyndelsen af det 20. århundrede. Den engelske udgave blev udgivet i 1931.
Georges Bizet arbejdede i 1873 på Don Rodrigue, men lagde værket til side og fuldførte det aldrig. Jules Massenet skrev i 1885 operaen Le Cid, som var baseret på Corneilles skuespil af samme navn. Claude Debussy begyndte i 1890 at arbejde på operaen Rodrigue et Chimène, men opgav den, fordi han mente, at den ikke passede til hans temperament. Omkring 1993 blev den orkestreret til opførelse af Edison Denisov.
I 1979 udgav Crack, et af Spaniens mest fremtrædende progressive rockbands, sit første og eneste album, Si Todo Hiciera Crack. Albummet indeholdt "Marchando una del Cid", en sang baseret på den episke fortælling om El Cid.
El Cid blev fremstillet som en inspiration for Ferny til at lære om sin spanske kulturarv i "The Legend of Raloo", det 16. afsnit af første sæson af Jakers! The Adventures of Piggley Winks fra 2004.
I udvidelsespakken The Conquerors til det andet spil i Age of Empires-serien findes en kampagne med El Cid Campeador som hovedperson.
I både det første og det andet spil i Medieval: Total War-serien optræder El Cid som en magtfuld, uafhængig hærfører på borgen i Valencia.
↑Barton, Simon & Richard Fletcher (2000). The world of El Cid: chronicles of the Spanish reconquest. Manchester: Manchester University Press. ISBN0-7190-5225-4. OCLC45486279.
↑Ventura Fuentes (1908). "El Cid". In Catholic Encyclopedia. 3. New York: Robert Appleton Company.
↑Henry Edward Watts (1911). "Cid, The". In Chisholm, Hugh (ed.). Encyclopædia Britannica. 6. (11th ed.). Cambridge University Press. pp. 361–362.
↑Devoto, Mark (december 2004). "Review: Claude Debussy Rodrigue et Chimène. Édition de Richard Langham Smith". Notes: Quarterly Journal of the Music Library Association. 61 (2). doi:10.1353/not.2004.0131. S2CID194081830.
↑Hospodar, Mark (2021-11-09). "Every Age Of Empires Game, Ranked". GameRant. In 2000, The Conquerors expansion was released, which added new campaigns such as Attila the Hun and El Cid.
