
El Dorado (også Eldorado; spansk: "den forgyldte" eller "det gyldne") er betegnelsen for en sagnagtig konge og et guldland af samme navn, der optræder i indianske legender. Ifølge sagnet lod kongen sig dagligt dække med guldstøv. Rygterne om El Dorado blev i det 16. århundrede udbredt af spanske conquistadorer. På opdagelsestiden mente man, at det sagnagtige guldland lå i det nordlige Sydamerika, og forestillingen om det gav stødet til de første besejlinger af Amazonfloden.
El Dorado betegner desuden en utopi og anvendes i dag navnlig metaforisk om steder, hvor man let kan erhverve sig rigdom eller velstand.
| Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |