
Et elektricitetsforsyningsnet kort elforsyningsnet eller elnet er et omfattende, forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra kilder til forbruger. Elforsyningsnettet består traditionelt af disse hovedkomponenter:
Systemet har redundans så det tåler at enhver komponent kan svigte uden at systemet svigter. Normalt tåles at 2 eller 3 komponenter kan svigte, men i særlige tilfælde kan systemet køre på kanten af stabilitet. Hvis elnettet overbelastes, kan dele af det lukkes gradvist ned ("rullende brown-out").
Historisk startede elnettet sidst i 1800-tallet i byerne hvor beboelse var tæt nok til at betale omkostningerne. Det var dengang jævnstrøm. Efterhånden som elnettet voksede skiftede man til vekselstrøm, og byerne blev forbundet med hinanden i regionale højspændingsnet. Det var f.eks 50 kV i Østdanmark og 60 kV i Vestdanmark. Senere blev transmissionsnettet udbygget med hhv. 132 og 150 kV, og i 1960'erne begyndte udbygningen af 400 kV-nettet.
I dag er der mulighed for distribueret elproduktion, da alle forbrugere potentielt kan lave elektricitet via bl.a. solcelleanlæg, vindmøller og batterier, og sende overskuddet ind i elforsyningsnettet, hvis elnetdistributøren tillader det. Indtil 2024 kunne nettomålerordningen tillades, hvis nogle ekstra krav opfyldes.