Ellab

Ellab A/S er en international dansk producent af præcisionsmåleudstyr og analysesoftware til validering og dokumentation af termiske processer i medicinal-, hospital- og fødevareindustrien, og løsningerne anvendes til at måle, registrere, overvåge og validere kritiske parametre ved varme- og kuldebehandlingsprocesser. Siden 2023 er virksomheden ejet af Novo Holdings og Lundbeckfonden. I 2025 havde Ellab A/S 743 ansatte og omsatte for 986 mio. kr. Elektrolaboratoriet A/S blev etableret af Leo Nielsen i 1949. I 1970 skiftede Elektrolaboratoriet A/S navn til Ellab A/S. De har haft hovedkvarter i Hillerød siden 2009.

Kilder