Ellen Waade

Elen Waade (Ellen) (født 17. juli 1932 i Indre Bjugn, Trøndelag, Norge) er en norsk-dansk arkitekt.

Ellen Waades forældre er bankbestyrer og pensionskasse-kasserer Lothar Waade og lærer Marit Langset. Ellen Waade blev gift 14. juni 1953 i Gentofte med lektor Mikael Trier Frederiksen, født 4. juni 1929, søn af litteraturanmelder Emil Lars Frederiksen og maleren Karen Trier (Karen Trier Frederiksen). Ægteskabet blev opløst 24. maj 1994.

Biografi

Ellen Waade fortæller, at hun for sin far ikke måtte få mere uddannelse efter realskolen, men at hendes mor skaffede hende et job i en boghandel. Efter faderens død vandt Ellen Waade som 18 årig en konkurrence i et ungdomsblad, der gav hende lidt penge hver måned til uddannelse. Derefter søgte hun optagelse på Skolen for Boligindretning i Danmark, blev optaget og kom hertil fra Norge i 1950. Efter uddannelsen som indretningsarkitekt og senere som bygningsarkitekt, blev Waade ansat som den første kvindelige arkitekt i Arne Jacobsens tegnestue og senere hos Dissing + Weitling. Waade har medvirket til udformning af såvel industriel design som planlægning og udformning af store, komplekse bygningsanlæg. Som selvstændig har hun tegnet stramme, symmetriske huse. Sammen med Søren Birch og Claus Bonderup har hun tegnet og ledet opførelse af bygningen Arktikum (en) (omfatter Arctic Centre (en)) i Rovaniemi i Finland, hvor de vandt 1. præmien i en international konkurrence.

Datteren, arkitekt Susanne Waade fortæller: “Ellen Waade tegner indefra. Hun afleverer aldrig et projekt uden møblering”. Altså at byggeriet tager udgangspunkt i beboernes brug, funktion og velbefindende.

Waades eget hus beskrives med, at alt er indbygget og skræddersyet til at holde for evigt - der er ikke nogen standardløsninger. Det er en helstøbthed i alle ideerne i huset. Man mærker også den funktionalistiske bølge, hun var en del af hos arkitekt Arne Jacobsen. Her er tænkt i afdelinger og zoner, hvilket måske virker meget logisk i dag, men dengang var det meget forud for sin tid.

Uddannelse

Ansættelser

Rejser og udlandsophold

Stillinger og hverv

Stipendier og udmærkelser

Udstillinger

Værker

Konkurrencer

Referencer

  1. 1 2 "Skolen for boligindretning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ↑ Politiken 16/03/2024
  3. ↑ Kilde Weilbach: Forfatter: Bodil Kjær Ellen Waade på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon [dødt link]
  4. 1 2 arcticcentre.org: History, backup Citat: "...An international architectural competition was held for designing the Arctic museum. It was won by a group led by Claus Bonderup from Denmark, and their work is now known as the Arktikum building..."
  5. 1 2 16. okt. 2005, jp.dk: Et gennemsigtigt hus, backup
  6. 1 2 HV.5B: ”Årets hus i Gentofte Kommune 1971” er et helt særligt og prisbelønnet hjem tegnet af arkitekten Ellen Waade, backup
  7. ↑ 18. december 2018, bolius.dk: Fremtidsforsker elsker sit 1960’er hus, backup

Litteratur

Eksterne henvisninger