| Ellinge Kirke | |
|---|---|
| Generelt | |
| Opført | o. 1150 |
| Geografi | |
| Adresse | Kirkeballe 2C, Ellinge, 5540 Ullerslev |
| Sogn | Skellerup-Ellinge Sogn |
| Pastorat | Skellerup-Ellinge Pastorat |
| Provsti | Kerteminde-Nyborg Provsti |
| Stift | Fyens Stift |
| Kommune | Nyborg Kommune |
| Kommune (1970) | Ullerslev Kommune |
| Eksterne henvisninger | |
| www.skellerupellinge.dk | |
| Oversigtskort | |
Ellinge Kirkes beliggenhed | |
Ellinge Kirke ligger i landsbyen Ellinge ca. 11 km V for Nyborg (Region Syddanmark). Indtil kommunalreformen i 2007 lå den i Ullerslev Kommune (Fyns Amt) og indtil kommunalreformen i 1970 lå den i Vindinge Herred (Svendborg Amt).
Af den oprindelige romanske kvaderstenskirke er kun bevaret skibets flankemure, som nu danner den midterste del af skibets mure. I skibets nordmur anes den oprindelige norddør, syddøren er stadig i brug men stærkt omdannet udvendigt, indvendigt er den bevaret med skråsmige og glat tympanonfelt.

I den sene middelalder blev det oprindelige kor nedbrudt og skibet forlænget mod øst med ét fag, bruddet i murflugten ses tydeligt. Samtidig blev det nuværende kor opført. Det nedbrudte materiale blev benyttet til udvidelsen, på nordsiden ses en romansk vinduesoverligger tilfældigt indsat og flere steder i murværket ses profilerede sokkelsten. Ved ombygningen blev skibets nordmur omsat med indsatte striber af tegl (nu hvidkalket).
I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest, samtidig blev våbenhuset og tårnet opført. Tårnets østgavl har rig blændingsdekoration af rundbuede højblændinger.
Kirkegården er omgivet af et ældre kampestensdige, i sydøsthjørnet står en sengotisk køreport. Kirken blev istandsat i 1930-31.
Altertavlen er fra 1590'erne, i felterne er indsat nyere malerier (Sven Havsteen-Mikkelsen?). Prædikestolen er nyere med indsatte fyldninger fra o.1580.
Døbefonten er importeret fra Gotland og tillægges Sigraf. Det regnes for et af denne anonyme mesters sidste værker, muligvis hans sidste.
| Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |