| Elvis: That's the Way It Is | |
|---|---|
| Overblik | |
| Genre | Musicalfilm, dokumentarfilm |
| Instrueret af | Denis Sanders |
| Manuskript af | Denis Sanders |
| Medvirkende | Elvis Presley, James Burton, Richard Davis |
| Fotografering | Lucien Ballard |
| Klip | Henry Berman |
| Musik af | Elvis Presley |
| Distributør | Metro-Goldwyn-Mayer, Netflix |
| Udgivelsesdato | 1970 |
| Længde | 97 min. |
| Oprindelsesland | USA |
| Sprog | Engelsk |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| i SFDb | |
| Information med symbolet | |
Elvis: That's the Way It Is er en dokumentarfilm fra 1970 med Elvis Presley. Filmen er den 32. i rækken af film med Presley og samtidig hans første dokumentarfilm til biograferne.
Elvis: That's the Way It Is blev produceret af Herbert F. Soklow på MGM og instrueret af Denis Sanders. Filmen havde premiere den 11. november 1970 og havde en længde af 97 minutter.
Filmen er med og om Elvis Presley, der igennem filmens 27 sange viser glimt af optakten til hans show på The International Hotel i Las Vegas i august 1970 samt naturligvis store bidder af selve showet.
I løbet af filmen vises både prøvesituationer og optræden, foruden glimt fra backstage og i Elvis' suite på hotellet.
Der er klip fra bl.a.:
En LP med soundtracket fra Elvis – That's The Way It Is blev udsendt samtidig med filmen og hed "Elvis - That's The Way It Is" lige som filmen. Det var Presleys første film-LP siden hans 1968-film Speedway og samtidig hans sidste, eftersom hans film Elvis On Tour fra 1972 ikke affødte en LP.
Der er kun tale om et delvist soundtrack, idet LP'en ikke rummede samtlige filmens melodier. LP-pladen, der primært er optaget under de omtalte koncerter, rummer endvidere optagelser fra RCAs Studio B i Nashville 4. – 6. juni 1970.
LP'en bestod af flg. 12 sange, alle sunget af Elvis Presley: