| Emil Jeppesen | ||
|---|---|---|
| Personlig information | ||
| Født | 3. maj 1851 København | |
| Død | 20. december 1934 (83 år) København | |
| Hvilested | Holmens Kirkegård | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
|
| ||
| Information med symbolet | ||

Emil Ferdinand Jeppesen (født 3. maj 1851 i København, død 20. december 1934 samme sted) var en dansk arkitekt virksom i den nationalromantiske periode. Hans søn Louis Jeppesen var også arkitekt.
Han blev uddannet tømrersvend og på Teknisk Skole i København. I hans hovedværk, sukkerfabrikken i København, blev der anvendt rødt murværk udvendigt og jernbeton i det indre, hvilket var et skridt i retning af moderne fabriksarkitektur.
Han blev gift 1. gang 15. august 1873 i København med Christine Johanne Petrine Lorentzen, (29. oktober 1847 smst. – 11. maj 1884 smst.), datter af skræddersvend, senere skræddermester August Eduard Ferdinand Lorentzen og Andrea Bernhardine Jensen. 2. gang ægtede han 22. juni 1888 i København Louise Dorothea Floor (6. april 1862 smst. – 9. december 1929 smst.), datter af passkriver, senere kreditoplagskasserer Frederik Zeitz Floor og Ida Vilhelmine Swane. Han er begravet på Holmens Kirkegård.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |