Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
| Emil Kraepelin | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Emil Wilhelm Magnus Georg Kraepelin 15. februar 1856 Neustrelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
| Død | 7. oktober 1926 (70 år) München, Bayern, Tyskland |
| Dødsårsag | Lungebetændelse |
| Gravsted | Bergfriedhof |
| Politisk parti | Tyske Fædrelandsparti |
| Far | Karl Kraepelin |
| Søskende | Karl Kraepelin |
| Barn | Toni Schmidt-Kraepelin |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Leipzig Universitet, Julius Maximilians Universitet Würzburg |
| Elev af | Carl Reinhold August Wunderlich, Bernhard von Gudden |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, psykiater |
| Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted | München, Heidelberg |
| Elever | Leon Daraszkiewicz, Maurycy Urstein, Ernst Rüdin, Gustav Aschaffenburg, Alberts Bērs med flere |
| Påvirket af | Wilhelm Wundt |
| Signatur | |
| Information med symbolet | |
Emil Kraepelin (født 15. februar 1856 i Neustrelitz, død 7. oktober 1926 i München) var en tysk læge, der var en af grundlæggerne af psykiatrien som lægevidenskabelig disciplin.
Kraepelin blev læge i 1878, professor i psykiatri i 1896 i Tartu, 1890 i Heidelberg og i 1903 i München. Han var en af sin tids ledende forskere inden for det mentale område, og fik via sine skrifter, og sin omfattende undervisningsvirksomhed stor indflydelse. Han lagde vægt på omhyggelig klinisk beskrivelse og klassifikation, og er særlig kendt for sin klassificering af mentale diagnoser, som han inddelte i manio-depressiv psykose (nu kaldt Bipolar affektiv sindslidelse) og demens praecox, et af de begreber han skabte for det som senere blev kendt som skizofreni.
Kraepelin var omkring århundredeskiftet (1900) en af førerne i den moderne psykiatri, hvis systematik han ændrede i henhold til de erfaringer, han havde gjort ved at anvende den eksperimentelle psykologis metoder på sindssygdomsformerne. Disse undersøgelser bragte ham også til at blive en ivrig talsmand for åndens hygiejne, der hidtil var forsømt i forhold til legemets. I klinikken fik hans undersøgelser over de akutte sygdommes betingelser for sindssygdommenes opståen stor betydning, ligeledes undersøgelser over den tid, de psykiske fænomener tager, associationerne, de psykiske svækkelsestilstande, erindringsforfalskninger og meget andet. Også forbrydelsernes psykologi studerede han ivrigt og i det hele statens stilling over for de sindssyge.
I 1917 oprettede han Die Deutsche Forschungsanstalt für Psychiatrie i München.
Blandt hans værker findes:
I 1908 blev Kraepelin medlem af de svenske Kungliga Vetenskapsakademien og Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund.