Emissions Gap Report (Rapport om udledningskløften) er en rapport der siden 2010 årligt er udarbejdet af De Forenede Nationer om drivhusgasudledninger og klimaændringer, herunder global opvarmning. Disse regelmæssige rapporter skal dokumentere forskellen mellem det internationale samfunds forpligtelser med hensyn til CO2-udledninger (senest i Parisaftalen fra 2015) og hvad der faktisk er opnået. Rapporterne udarbejdes af et internationalt team af klimaforskere og offentliggøres af FN's miljøprogram UNEP, United Nations Environment Programme.
Rapporten omtales i danske medier som årets vigtigste klimarapport.
Rapporten koordineres af det danske UNEP Copenhagen Climate Centre (tidligere UNEP DTU Partnership).
I forordet til 2019-rapporten skrev Inger Andersen, Executive Director, United Nations Environment Programme:
I 2025 udkom den årlige udgave af rapporten 4. november, få dage inden FN's årlige klimatopmøde COP30. De årlige topmøder med forkortelsen COP (Conference of the Parties - partsmøde) arrangeres af FN-institutionen UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og finder i 2025 sted i Belém i Brasilien i november.
Ifølge 2025-rapportens statusopdatering af den globale klimasituation havde verden kurs mod en global temperaturstigning på 2,5 grader i forhold til verden før industrialiseringen - forudsat at alle lande overholdt deres egne udmeldte klimamål. Det er 1 grad højere end målet i Parisaftalen i 2025. Den beregnede kommende temperaturstigning vurderedes at medføre en række konsekvenser verden over i form af flere dødelige hedebølger, oversvømmelser, storme, ødelæggelse af landbrug, infrastruktur og byer samt en højere risiko for ugenoprettelige sammenbrud i forskellige natursystemer. Selvom en række lande i 2025 indleverede nye klimamål, som det var aftalt i Parisaftalen, ville de foreløbigt indberettede mål ikke begrænse udledningerne af drivhusgas tilstrækkeligt til at nå Parisaftalens mål. Det ville kræve en reduktion af de samlede globale drivhusgasser med 55 % inden 2035. Men på globalt plan har udledningerne ikke toppet endnu. Mængden af CO2 i atmosfæren i 2024 steg således rekordmeget.
Dog var den beregnede fremtidige stigning i temperaturen ifølge rapporten lidt lavere end de tilsvarende beregninger fra året før. Det skyldtes blandt andet, at den ikke-fossile energi, og her især vindenergi og solenergi, blev stadig billigere, og dette prisfald var nu for alvor ved at påvirke verdensmarkedet for energi. Derfor forventedes det i rapporten, at de globale udledninger relativt snart ville toppe. I den modsatte retning trak dog, at USA's klimapolitik under præsident Donald Trump beregnedes isoleret set at medføre en højere global temperaturstigning.
• Rapporter 2010-2019 : 2010 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2011 Arkiveret 9. maj 2022 hos Wayback Machine ('not found', dec. 2019) – 2012 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2013 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2014 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2015 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2016 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2017 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2018 Arkiveret 2. december 2019 hos Wayback Machine – 2019 Arkiveret 21. april 2020 hos Wayback Machine