Historie
Endrupholm opstod ved, at kong Frederik 2. ønskede at samle sit krongods i Østjylland. Han byttede sig derfor til jorden ved at overdrage Endrupholms jord til adelsmanden Claus Skeel. Parret efterlader sig ingen børn, og Christen Vind køber gården i 1593 af Claus Skeels enke, Mette Vonsfeldt. Under krigene i 1600-tallet undgår Endrupholm at blive afbrændt. Alligevel bliver deres datter, Anne Vind, der har overtaget gården i 1609 sammen med sin mand, Jørgen Krag, nødsaget til at sælge gården til sin søstersøn Erik Krag i 1663 pga. økonomisk nød. Udover mange andre gårde ejer han også Bramming Hovedgård og Kjærgaard. Han efterlader dog en stor gæld til sin enke Vibeke Rosenkrantz. Efter en tur i gældsfængsel, ser hun sig nødsaget til at sælge det sidste af parrets godser – Endrupholm – til forpagteren på Endrupholm, Niels Nielsen, i 1686. Hans søn Stefan Nielsen bliver adlet med navnet Ehrenfeldt. Hans enke, Maren Schultz, var anden gang gift med Christian Hansen Teilman. Godset arvedes af Christian Hansen Teilmans ældste søn fra sit tidligere ægteskab med Christine Marie Reenberg, kaptajn, etatsråd Tøger Reenberg Teilmann, adlet 1751, gift første gang med Margrethe Frantzdatter Benzon, og anden gang med Sophie Amalie von Gersdorff, datter af oberstløjtnant Christopher Frederik von Gersdorff til Riber Kærgård og Margrethe Poulsdatter Rosenørn. I hans tid, mellem 1770-1804 bygges den nuværende hovedbygning.
Endrupholm forbliver i Teilman slægten frem til 1833. Hvor den sidste Teilman på Endrupholm solgte gården til J. H. Jespersen. Under hans søn, H. J. Jespersen, ved vi, at der har været en meget stor personalestab på Endrupholm.
I 1774 fortælles det, at maleren Jeppe Stavn overnattede en enkelt nat på Endrupholm, og blev så begejstret, at han blev der til sin død i 1846. Dels som ven af huset, dels som underholdning. Han arbejdede både med malerier og sten, jern og rav. Han har kreeret Fanøs Landvåben i 1804.
I slutningen af det 19. århundrede har der været mejeri på gården, inden det gik ind i Endrup Andelsmejeri. Bramming Egnsmuseum er i besiddelse af et stempel fra dette mejeri.
Efter skiftende ejere, bliver den i 1912, ligesom Bramming Hovedgård, solgt til Ribe Amts Udstykningsforening. Ud af de 550 tdr. Land forblev de 150 i hovedparcellen, som Christian Oxenvad overtager i 1912.
I 1919 indretter brødrene J. Lund afholdsrestaurant i hovedbygningen, som drives frem til 1956. Det bliver et populært udflugtssted, og der er et rigt folke- og foreningsliv der. Især skal nævnes Ribe Amts Gymnastiksforenings årlige stævne, hvor der kom mere end 3.000 gymnaster. Årlig ringridning, spejdernes sommerlejre; men også folkedans, dilettant, skydning, danseskole og grundlovsfester. Restaurationen lukkedes efter nægtet spiritusbevilling for tredje gang. Frem til 1963 bliver der drevet landbrug på gården. Hvorefter man udstykkede yderligere, så der kun er 50 tdr. land tilbage. Mellem 1965 og 1969 drives der også hotel på gården. Herefter går gården mellem skiftende ejere. I 1987 er der store planer om et kongrescenter, men de går i sig igen.
På trods af fredning har Endrupholm været i stort forfald i det tyvende århundrede; men i starten af 1990’erne overtager Lars Hansen Endrupholm, og laver en omfattende renovering, som bliver præmieret af Bramming Bevaringsfond.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
