Energidrik

En energidrik er en sodavand, der markedsføres på at indeholde mere energi end en typisk sodavand. Indholdet af drikken er ofte metylxanthiner (f.eks. koffein), taurin, inositol, carnitin, kreatin, glucuronolacton, B-vitamin og urter (f.eks. ekstrakt af ginkgo biloba, guarana eller ginseng). Visse mærker indeholder sukker, mens andre er kunstigt sødet.

Den kvantitative mængde energi i energidrikke (målt i kalorier) er ofte lavere end i almindelige sodavand. Ifølge amerikanske Marin Institute er der intet videnskabeligt belæg for at hævde, at de ikke-koffeinholdige ingredienser i energidrikke bidrager positivt til den mentale eller fysiske formåen. En undersøgelse viser dog, at energidrikke giver energi og forbedrer den fysiske formåen, men der er fortsat mange kontroverser om energidrikkenes egentlige effekt.

Det blev i november 2009 lovligt i Danmark, at markedsføre salgsenheder på 25 cl med et koffeinindhold på 320 mg/l, hvor grænsen før var 150 mg/l. Siden lovliggørelsen er salget af energidrik steget voldsomt. Et studie fra DTU Fødevareinstituttet fra april 2026 viste, at salget af energidrikke var steget fra 0,8 til 10,1 L/indbygger om året, hvilket svarede til en stigning på næsten 1200% i perioden 2010-2024. Fra 2020 til 2025 blev salget næsten fordoblet - og en analyse fra Coop, viser at slaget er størst om fredagen. Særligt unge mennesker har et stort forbrig.

Virkninger

Energidrikke har de virkninger, som koffein og sukker medfører, men der er kun få eller ingen beviser for, at de mange øvrige ingredienser har nogen virkning. De fleste af energidrikkes virkninger på den kognitive præstation, såsom øget opmærksomhed og reaktionshastighed, skyldes primært koffeinindholdet. Reklamer for energidrikke fremhæver almindeligvis øget muskelstyrke og udholdenhed, men der findes kun begrænset videnskabelig dokumentation for dette.

Ifølge Mayo Clinic kan en almindelig rask voksen uden risiko indtage i alt 400 mg koffein om dagen. Dette er blevet bekræftet af et ekspertpanel under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som ligeledes konkluderer, at et koffeinindtag på op til 400 mg om dagen ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for voksne. Ifølge EFSA svarer dette til fire kopper kaffe med 90 mg i hver eller 2½ standarddåse energidrik på 250 ml med 160 mg i hver dåse eller 80 mg pr. portion.

Bivirkninger forbundet med indtagelse af mere end 400 mg koffein omfatter nervøsitet, irritabilitet, søvnløshed, øget vandladning, unormal hjerterytme (arytmi) og dyspepsi. I USA er det ikke et krav, at koffeinmængden angives på fødevarers produktmærkning. Virksomhederne anfører dog ofte alligevel drikkevarernes koffeinindhold på etiketten, og nogle fortalere opfordrer Food and Drug Administration (FDA) til at ændre reglerne på området.

Historie

Dr. Enuf, en "energiopbyggende" læskedrik med koffein og B-vitaminer, blev udviklet i USA i 1949. Ifølge The New York Times opstod "energidrikken, som vi kender den", imidlertid i Japan efter anden verdenskrig. I 1962 fremstillede Taisho Pharmaceutical Lipovitan D, en urtebaseret "opkvikkende tonic", som blev solgt i små flasker på størrelse med flaskerne i en minibar. Drikken blev oprindeligt markedsført til lastbilchauffører og fabriksarbejdere, som havde behov for at holde sig vågne under lange arbejdsskift.

I Europa lancerede den østrigske forretningsmand Dietrich Mateschitz produktet Red Bull, som blev en verdensomspændende salgssucces i det 21. århundrede. Mateschitz udviklede Red Bull med udgangspunkt i den thailandske drik Krating Daeng, som selv var baseret på Lipovitan. Efter lanceringen i 1997 blev Red Bull det dominerende mærke i USA og havde i 2005 en markedsandel på omkring 47 %.

I New Zealand og Australien lancerede Frucor Beverages energidrikken V, som blev det førende produkt på disse markeder. Produktet står nu for mere end 60 % af markedet i New Zealand og Australien.

I 2002 lancerede Hansen Natural Company energidrikken Monster Energy. Efter at Monster Energy var blevet selskabets største indtægtskilde, godkendte aktionærerne, at Hansen Natural Company ændrede navn til Monster Beverage Corporation. Ejerskabet af selskabets øvrige drikkevarer blev overtaget af The Coca-Cola Company.

Energishots, som er en videreudvikling af energidrikken, blev lanceret i USA med produkter som 5-Hour Energy, der kom på markedet i 2004. En analytiker inden for forbrugersundhed forklarede i en medieartikel fra marts 2014: "Energishots fik succes på grund af energidrikke. Hvis man er kontoransat, har man ikke nødvendigvis lyst til at drikke en stor Monster-energidrik, men man vil måske gerne drikke et energishot."

I 2007 blev energidrikpulver og brusetabletter introduceret. Begge dele kan tilsættes vand for at fremstille en energidrik.

Den 14. august 2012 blev ordet energidrik for første gang optaget i Merriam-Websters Collegiate Dictionary.

Referencer

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.