| Engrottehale | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Phleum (Rottehale) |
| Art | P. pratense |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Phleum pratense L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Engrottehale (Phleum pratense), ofte skrevet eng-rottehale, er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter. I og med at planten bruges både som foderafgrøde og som plænegræs, er den meget udbredt i hele landet. Derfor er det ofte den, som pollenallergikere først udvikler overfølsomhed for. Den bliver typisk anvendt i allergitest, da otte ud af ti med græsallergi vil reagere på denne art. Den kaldes også timoté.
Engrottehale er et flerårigt græs med en løst tueformet, men senere ofte fladedækkende vækstform. Stænglerne er opsvulmede ved grunden. Bladene er linjeformede med åbne bladskeder. Skedehinden er ca. 5 mm lang.
Blomstringen sker i juni-september med et højdepunkt omkring Sankthans. Blomsterne er ufuldkomne (mangler bæger- og kronblade) og sidder samlet i tætte, endestillede, cylinderformede stande. Frugterne er nødder, der ikke har stak.
Plantens rodnet består af egentlige, trævlede rødder og leddelte jordstængler, som kan danne nye planter.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år). Heri er medregnet blomsterbærende aks, men ikke aflæggere, dannet fra udløberne.
Engrottehale er naturligt hjemmehørende på frodige, danske enge. Se artslisten her.
Knoldrottehale (Phleum bertolonii) regnes af nogle som en underart af engrottehale (Phleum pratense subsp. bertolonii).
| Søsterprojekter med yderligere information: |