| Ernst Petersen | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 14. november 1883 Hittfeld, Niedersachsen, Tyskland |
| Død | 12. april 1953 (69 år) Kolding, Danmark |
| Gravsted | Søndre Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Odense Tekniske Skole (til 1903), Det Kongelige Danske Kunstakademi (1905-1917) |
| Beskæftigelse | Arkitekt |
| Information med symbolet | |
Ernst Heinrich Petersen (født 14. november 1883 i Hittfeld, Niedersachsen, død 12. april 1953 i Kolding) var en dansk arkitekt.
Ernst Petersen blev født i Hittfeld i Tyskland, syd for Hamborg. Faderen, Marius Brahde Petersen var murer fra Odense, der blev naver og gik på valsen i Tyskland, og moderen var Bertha Steinwehe fra Hamborg.
Hele Petersen-familien flyttede til Odense i 1898, og her begyndte Ernst Petersen i murerlære og blev optaget på Odense Tekniske Skole i 1903. April 1905 blev han optaget på Kunstakademiet. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos arkitekterne Caspar Leuning Borch, Anton Rosen, Henning Hansen, Arthur Wittmaack & Vilhelm Hvalsøe og Rolf Schroeder, og han tog afgang fra Akademiet i maj 1917. Inden da havde han 9. april 1911 giftet sig med Emma Thomsen fra Kerteminde, og de fik to døtre, Bodil og Birgit. Han havde fået dansk indfødsret i 1912.
Han nedsatte sig på Frederiksberg som arkitekt samme år, hvor han blev færdig, men da han året efter vandt en konkurrence om et nyt domhus i Kolding, måtte han flytte til Kolding, idet kommunen krævede, at arkitekten havde bopæl i byen. Han nåede at tegnede nogle villaer på Frederiksberg, det vidner om Petersens forankring i Bedre Byggeskik-stilen. Han havde oplevet udstillingen af C.F. Hansens tegninger i 1911, hvilket havde givet ham et tilhørsforhold til nyklassicismen, som han aldrig forlod.
Han blev i Kolding, og i de efterfølgende år tegnede han over 300 bygninger i Kolding og omegn bl.a.; Nationalbankens Koldingafdeling i Jernbanegade (nu nedlagt), Harteværket, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital (Domhusgade 22), Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek i Jernbanegade og den lille kirke ved Dalum Kloster ved Odense. Han var lærer i husbygning ved Teknisk Skole i Kolding fra 1926. Hans identifikation med nyklassicismen var så stærk, at han aldrig valgte at følge tidens strømning i retning af funktionalismen, hvilket måske skyldtes, at hans forankring i traditionelt håndværk var stærk. Det betød også, at funktionalismen kun fik et svagt fodfæste i den by, som han prægede med så mange huse.
Han er begravet på Søndre Kirkegård i Kolding. I 2009 blev der afholdt en udstilling om hans liv og værker på Koldinghus.


På Frederiksberg:
I Kolding:
Andetsteds: