| Eugene Nida | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 11. november 1914  Oklahoma City, Oklahoma, USA |
| Død | 25. august 2011 (96 år) Madrid, Spanien |
| Ægtefæller | Althea Lucille Sprague Nida (1943-1993), Elena Fernández-Miranda (1997-2011) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of California, Los Angeles, University of Southern California, University of Michigan College of Literature, Science, and the Arts |
| Beskæftigelse | Teolog, sprogforsker, bibeloversætter, oversætter, forfatter |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eugene Nida (11. november 1914 i Oklahoma City – 25. august 2011 i Bruxelles) var en amerikansk lingvist, kulturantropolog og semiotiker. Han regnes som fader til moderne oversættelsesteori. Han var kendt for sit engagement i De forenede Bibelselskaber, for sine mange publikationer inden for græsk tekstlingvistik, sociolingvistik, sprog, kultur og religion.
Nidas oversættelsesteori er beskrevet i hans hovedværker Toward a Science of Translating (1964) og The Theory and Practice of Translation (1969, skrevet med Charles R. Taber) og bygger på Noam Chomskys lingvistiske og grammatiske teori. Et grundlæggende princip i denne er, at alle sproglige udtryk (fx "katten spiser mad") kan reduceres til en kernesætning ("karakter A udfører handling B"). Oversætterens opgave er ifølge Nida at afkode disse kernesætninger på kildesproget og overføre dem til målsproget.
Nida er i den forbindelse især kendt for begrebsparret formel ækvivalens og dynamisk ækvivalens, som betegner to forskellige måder at oversætte på og opnå overensstemmelse (ækvivalens) mellem kildeteksten (grundteksten) og målteksten (oversættelsen). Man kan opnå formel ækvivalens ved at forsøge at bevare både kildetekstens indhold og form, mens dynamisk ækvivalens forsøger at opnå samme respons hos modtageren af målteksten, som modtagerne af kildeteksten havde.
Ifølge Nida bør en oversættelse stræbe efter dynamisk ækvivalens. Det vil for eksempel sige, at et idiom eller ordsprog ikke skal oversættes direkte, men med et tilsvarende idiom eller ordsprog, sådan at modtagerne af målteksten kan respondere på samme måde, som modtagerne af kildeteksten.
I 1986 udgiver Nida sammen med Jan de Waard bogen From One Language to Another, hvori han blandt andet forholder sig til den kritik, hans teori har mødt. For eksempel ændrer han betegnelserne og definitionerne af de to former for ækvivalens en anelse. Formel ækvivalens bliver til formel korrespondens, og dynamisk ækvivalens bliver til funktionel ækvivalens. Og formålet med sidstnævnte ændres til, at modtagerne af målteksten kan nøjes med at forstå, hvordan modtagerne af kildeteksten må have forstået den.
Nida repræsenterede en lingvistisk tilgang til oversættelsesarbejdet, som sidenhen er blevet kritiseret for at være for mangelfuld og metodisk svag.