Faaborg Museums Indvielse

Faaborg Museums Indvielse
Peter Hansen 1895
Olie på lærred
232 cm × 390 cm cm
Faaborg Museum, Fåborg

Faaborg Museums Indvielse er et maleri af Peter Hansen. Maleriet er et gruppeportræt, der viser 42 personer, der deltog i Faaborg Museums indvielse den 24. juni 1910. Efter indvielsen af museet bestilte dets stifter, konservesfabrikant Mads Rasmussen, et gruppeportræt af selskabet til minde om dagen. Portrættet skulle vise de vigtigste og mest relevante personer for tilblivelsen af Faaborg Museum.

Til hjælp havde Peter Hansen fotografen Marius Mikkelsen, der tog fotografier af dem der skulle portrætteres. Ud fra dem lavede han skitser og arbejdede med kompositionen. Alle blev portrætteret - undtagen Peter Hansens egen søster Anna Syberg. Det er hendes stol der står tom og hvorfor ved man ikke. Fritz Syberg og Anna Syberg var i Italien 1910-13, mens Peter Hansen malede gruppeportrættet.

Kristian Zahrtmann blev placeret som den centrale figur med hans elever ”Fynbomalerne” omkring sig. Stifteren Mads Rasmussen står i venstre side, hvor han står med sin nedskrevne tale.

Den tomme stol

Hvorfor har Peter Hansen har placeret en tom stol i nederste højre hjørne på dette maleri, det vides ikke og det har forundret både museumsgæster og kunsthistorikere i årevis.

Maleriet skulle vise de vigtigste personer for tilblivelsen af Faaborg Museum, men én vigtig person mangler: nemlig Peter Hansens søster maleren Anna Syberg, der var en del Fynbomalerne, som hele museet blev bygget op omkring.

Det er søskendeforholdet mellem Anna Syberg og Peter Hansen, der er den dominerende teori om den tomme stol skal findes. De to var alvorligt uvenner i perioden, hvor maleriet blev skabt.

man kan se i de breve, som Peter og Anna har sendt til hinanden i perioden, at de er oppe at skændes. Og på et tidspunkt kalder Anna endda Peter for en "idiot".

Årsagen til denne søskendekonflikt skal sikkert findes i datidens syn på kvindelige kunstnere, som Peter Hansen delte: han mente , at kvindelige kunstnere ikke hørte til på museer. Så da der skulle stemmes om, hvilke værker der skulle op på væggene i det nyåbnede Faaborg Museum, stemte han imod sin søsters og de andre kvinders værker. Dette gjorde Anna meget vred og hun holdt ikke igen med sin mening i de breve, hun sendte til sin bror.

Den tomme stol er måske en protest mod Anna Syberg fra hendes bror.

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 www.dr.dk hentet 27. juli 2026
  2. ↑ historiskatlas.dk hentet 27: juli 2026