Fårupgårds historie kan føres tilbage til 1400-tallet. Efter århundreders skiftende ejere og slægter endte hovedgårdsjorden i 1911 som 26 husmandsbrug. Hovedgården er i dag ramme om Fårupgård Ungecenter – et sted med tilbud til unge med særlige behov.
Fårupgård har også fungeret som alkoholikerhjem, og opdragelsesanstalt for drenge, senere som et skolehjem, også for drenge.
Ejere af Fårupgård
Nicolaus Jacobi Villesen (Ferke) de Fathrup (1436)
Stiftsskriver Anders Madsen (d. 1672) fik indførsel i Henrik Thotts Gaard Fårup (1666-1672)
Oberstlieutnant Konrad von der Brincken, (30 Td. H.)
Korad von der Brinckens børn skødede den til Broderen Bendix von der Brincken (1696)
Lieutnant Joch. Eggert von der Lühe svigersøn til Bendix von der Brincken (?-1711)
Justitsrård Axel Bille til Ørumgård fik den skødet (1711-?)
Rasmus Stæhr paa Rugballegård
Hans Hansen Varmark, der i 1745 købte den for 1800 Rd. (1745-1745)
Hans Nicolaisen Goldbech; som købte den for 2800 Rd. skødede den (27 Td. H.) 1745
Birkedommer Lars Thistrup, (Laurids Thistrup. F. 1700-1756. Også kaldet Las Thestrup, Lars Tistrup gift med Sophie (Soffi) Amalie Bagge Madsdtr. De fik sønnen Matthias Thistrup, præst i Galten-Storring-Tunø m.m.)
Sofie Amalie Bagge (Madsdtr) (1756-1758)
Ridefoged Laurids Gydesen († 1765); (1758-1765)
hans Enke ægtede Anders Andersen;
Hans Marcussen Ammitzbøll fik den ved Giftermaal, (?-?)
Hans Clausen, † 1805, (?-1805)
Hans Clausens enke (?-?)
Andr. Kirstein,(? -1856)
Bernadus Melskens (1856-1878)
Grosserer W. R. Tidemann af Holbæk (1878-1889), gjorde meget for Ejendommen
Adam P. Estrup; skøde af 20.12.1889 købt for 210.000 kr. Solgt 3.8.1900 (1889-1900)
O. P. Buch (1900-?)
1911 hovedgårdsjorden endte som 26 husmandsbrug
Københavns Kommune, afvænningshjem for mænd senere optagelseshjem for drenge af "Foreningen af forsømte børns frelse" blev afhændet i juli 1952,(?-1952)
1952-1985 Skolehjem for drenge.
Vejle amt
1985 Piger optages på lige fod med drenge
1994 Fårupgård Ungecenter
Arkitektur
Den nuværende hovedbygning, af grundmur i 1 stokværk med høj kælder og kvistparti på midten, er opført af Tidemann.[kilde mangler] Af den tidligere bygning findes nordligst i gården to grundmurede sidefløje. Syd for den gamle, af svært tømmer og munkesten opførte lade (på den står: 1600 og C. T. S.), og ud til søen ligger „Slotsbanken“, med rester af grave, hvor det ældste Fårup har ligget.
Hovedbygningen var oprindeligt opført med skifertag. Er i dag med tegltag.
Fårupgård er brændt et par gange, men er hver gang blevet genopført.
Litteratur
O. Nielsen, Bidrag til Jeling’s og dets Mindesmærkers Historie, i Aarbog for nordisk Oldkyndighed, 1895 S. 252 flg. J. Kornerup, Jelling , i Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 167 flg.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave (1898–1906). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret, således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og indsæt [[Kategori:Trap Danmark]] i stedet for Trap Danmark-skabelonen.