| Falkefamilien | |
|---|---|
Tårnfalk Falco tinnunculus | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Falconiformes |
| Familie | Falconidae Vigors, 1824 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Falkefamilien (Falconidae) omfatter omkring 65 arter af rovfugle udbredt over hele verden. De adskiller sig fra mange andre grupper af rovfugle ved at dræbe deres bytte med næbbet i stedet for med kløerne. Caracaraer er dog ofte ådselædere og har derfor ikke brug for at dræbe byttet.

Mange arter i falkefamilien (især i slægten Falco) har en såkaldt falketand, som er en nedbulning af form som en tand på hver side af overnæbbet med tilsvarende indhak i undernæbbet. Falketandens formål menes at være at lette aflivningen af byttet, når det bides i nakken.
Falkene er desuden kendetegnet ved ikke at bygge rede som de fleste øvrige rovfugle. I stedet overtager de andres fugles efterladte reder eller lægger æggene i en fordybning på nøgne klippehylder eller lignende. Caracaraer bygger dog rede.
Arterne varierer i størrelse fra sortflanket pygmæfalk (Microhierax fringillarius) på størrelse med en langvinget gråspurv til stor caracara med et vingefang på op til 130 cm .
Familien kan opdeles i følgende slægter og underfamilier: