Faresignalmast

Faresignalmast

En Faresignalmast
En Faresignalmast, der også har tilknyttet et skur med tilbehør til faresignalmasten - kaldes også en faresignalmaststation

En Faresignalmast er et maritimt sømærke beregnet til at advare søfarende på havet mod farlige landingsforhold, brænding og opsejling af storm mm.

En Signalmast, er en mast der bærer synlige signaler fx ved en jernbanelinje eller som orientering for søfarende. Signalmast er en overordnet fællesbetegnelse for enhver mast, der bruges til optisk kommunikation på afstand. Ud over kystens faresignalmaster omfatter begrebet også: Vejrmaster / Stormvarslingsmaster: Master på større havne (som Skagen eller Esbjerg), der viste generelle vindretninger og stormvarsler for den åbne skibsfart ved hjælp af flag, hejste kasser og spiler. Orlogssignaler og havnemaster: Master til kommunikation om anløb, vandstand og fartøjsbevægelser i større havne. Jernbanesignaler: Master med bevægelige arm-signaler (semaforer) langs banenettet.

Faresignalmaster er en delmængde af Signalmaster.

Faresignalmastens visuelle signalsystem, blev givet ved at hejse 1, 2 eller 3 sorte kurve/figurer (eller balloner) op i masten:

En Faresignalstation betegner ofte hele anlægget på klitten – det vil sige selve træmasten, et udstyrsskur til kurvene/figurerne samt en signalkanon til at afgive lydsignaler i tåge.

Historie

Faresignalstationerne blev oprettet i 1889. Initiativet kom fra fiskerne, der gennem deres forening ”Dansk Fiskeriforening” pressede på, for at få stationerne oprettet. Inden beslutningen om at oprette stationerne blev taget, var der, forsøgsvis, oprettet 3 stationer i Klitmøller, Hanstholm og Bavn. Disse 3 stationer var blevet vel modtaget og på baggrund af det, anmoder Dansk Fiskeriforening, Indenrigsministeriet om at oprette signalstationer på 15 fiskepladser, langs Jyllands vestkyst, fra Uggerby i nord, til Nymindegab i syd. Anmodningen blev positivt modtaget, og ministeriet påtog sig, at afholde udgifter ved oprettelsen af disse signalstationer, mod at fiskerne overtog betjening og vedligeholdelse fremover. ”Dansk Fiskeriforening” påtog sig at formidle bindende kontrakter, med fiskerne på de enkelte pladser om pasning og vedligehold af stationerne. Det blev skibsbygmester Hans Victor Buhl, Frederikshavn, som kom til at levere og opføre stationerne. Der blev aftalt en pris på i alt 12.000 kr. for samtlige stationer.

Da Dansk Fiskeriforening og Indenrigsministeriet i 1889 bestilte de 15 signalstationer langs vestkysten (fra Nymindegab i syd til Uggerby i nord), blev projektet leveret på en samlet entreprise af Buhls værft i Frederikshavn . Værftet byggede masterne som en del af deres standardiserede rigger- og skibsbyggerarbejde, men de tekniske arbejdstegninger er gået tabt i historiens løb.

Liste over de 15 fiskepladser, langs Jyllands vestkyst, fra Uggerby i nord, til Nymindegab i syd, hvor der blev opstillet faresignalmaster.

  1. Uggerby (Kystens nordligste signalstation)
  2. Vester Tversted
  3. Hirtshals
  4. Lønstrup
  5. Løkken
  6. Slettestrand / Han Herred
  7. Lild Strand
  8. Hanstholm / Bavn (Fungerede sammen med Klitmøller som en af de tre oprindelige forsøgsstationer oprettet kort før 1889)
  9. Klitmøller
  10. Nørre Vorupør
  11. Stenbjerg
  12. Agger
  13. Thyborøn / Harboøre
  14. Thorsminde / Fjaltring
  15. Nymindegab (Kystens sydligste signalstation)

Referencer

  1. ↑ "Signalmast - Den Danske Ordbog". ordnet.dk. Hentet 2026-10-13.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ↑ Farvandsvæsenets og Indenrigsministeriets Signalreglementer for Vestkysten: Beskrivelse af kodesystemet med kurve, balloner og figurer til advarsel om brænding og landingsforhold.
  3. ↑ Dansk Fiskeritidende (1889–1890): Omtaler af etableringen af faresignalerne langs vestkysten på initiativ af Dansk Fiskeriforening.
  4. ↑ "Faresignalstationen/Signalmastens Historie i Løkken". LigeHer.nu. 2019-12-27. Hentet 2026-10-13.
  5. ↑ Erhvervsarkivet / Jern- og Træskibsbyggeriet i Nordjylland: Arkivmateriale vedrørende Skibsbygmester Hans Victor Buhls Værft (Frederikshavn). Belyser værftets samlede entrepriser for staten og private i slutningen af 1800-tallet.