Fastelavnsbolle

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En fastelavnsbolle er et dansk bagværk, som traditionelt spises i fastelavnsperioden, oprindelig i dagene op til den 40 dage lange kristne faste fra askeonsdag til påskedag. Skikken med særligt fastelavnsbagværk er flere århundreder gammel, og allerede i første halvdel af 1600-tallet omtalte Johan Lauremberg "semmelen im vastelaven", dvs. varme boller fra ovnen, hvori der blev lagt smør, så det smeltede ind i bagværket. Omkring 1700 beskrev Moths utrykte ordbog fastelavnsbrød som varme hvedeboller, hvis krumme blev blandet med smør og derefter overhældt med varm mælk.

I ældre dansk tradition var fastelavnsboller bagværk af fin gærdej med rosiner og sukat. De blev ofte flækket, smurt med smør, drysset med sukker og kanel, varmet i ovnen og spist med varm mælk. I Anne Marie Mangors (også kendt som Madam Mangor) Kogebog for smaa Husholdninger, der udkom første gang i 1837 som Danmarks første kommercielle kogebog, bestod gammeldags fastelavnsboller hovedsagelig af hvedemelsdej med rosiner, appelsinskal, kardemomme og creme.

Fastelavnsboller findes i dag i mange varianter. De kan være lukkede boller med fyld, flækkede boller med fyld, boller med en fordybning til fyld eller bagt i muffinforme. De fremstilles ofte som gærboller af hvedemel, som vandbakkelser eller som wienerbrød og fyldes med eksempelvis kagecreme, remonce, frugtkompot, syltetøj eller flødeskum. De pyntes typisk med flormelis eller glasur. En åben type minder om en spandauer, men har som regel syltetøj eller kagecreme som fyld.

Salget af fastelavnsboller i Danmark er steget markant siden omkring 2017. Enkle fastelavnsboller koster typisk omkring 15–25 kr. i Jylland, mens luksusfastelavnsboller i København kan koste omkring 50 kr. I 2025 blev der i både København og New York afholdt fastelavnsbolle-halvmaraton, hvor løbere undervejs kunne spise flere fastelavnsboller.

Referencer