Fausto Cercignani

Fausto Cercignani
2011
Personlig information
Født21. marts 1941 (85 år) Rediger på Wikidata
Cagliari, Italien Rediger på Wikidata
SøskendeCarlo Cercignani Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMilano Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, filolog, universitetsunderviser, anglist, litteraturforsker, germanist, forfatter, litteraturkritiker, digter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversitetet i Bergamo, Milano Universitet, Pisa Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedPisa, Milano, Bergamo Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fausto Cercignani (født 21. marts 1941) er en italiensk akademiker, essayist og digter.

Aktiviteter

Fausto Cercignani har undervist på forskellige italienske universiteter som professor i engelsk, germansk filologi og tysk sprog og litteratur.

Vigtigste forskningsområder: Engelsk udtale i Shakespeares tid, germanske sprog, tysk sprog og tysk litteratur.

Udvalgte værker

Forskning i engelsk

  • Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation, Oxford, University Press (Clarendon Press), 1981.
  • English Rhymes and Pronunciation in the Mid-Seventeenth Century, i "English Studies", 56/6, 1975, 513-518.
  • The Development of */k/ and */sk/ in Old English, i "Journal of English and Germanic Philology", 82/3, 1983, 313-323.

Forskning i germanske sprog

  • The Consonants of German: Synchrony and Diachrony , Milano, Cisalpino, 1979.
  • The Development of the Gothic Short/Lax Subsystem, i "Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung", 93/2, 1979, 272-278.
  • Early «Umlaut» Phenomena in the Germanic Languages, i "Language", 56/1, 1980, 126-136.
  • Zum Hochdeutschen Konsonantismus. Phonologische Analyse und phonologischer Wandel, i "Beiträge zur Geschichte der deutschen Sprache und Literatur", 105/1, 1983, 1-13.
  • The Elaboration of the Gothic Alphabet and Orthography, i "Indogermanische Forschungen", 93, 1988, 168-185.
  • Saggi linguistici e filologici. Germanico, gotico, inglese e tedesco, Alessandria, Edizioni dell'Orso, 1992.

Litterær kritik

Bøger

  • F. Cercignani - M. Giordano Lokrantz, In Danimarca e oltre. Per il centenario di Jens Peter Jacobsen, Milano, 1987.
  • F. Cercignani, Existenz und Heldentum bei Christa Wolf. «Der geteilte Himmel» und «Kassandra», Würzburg, Königshausen & Neumann, 1988.
  • F. Cercignani, Studia trakliana. Georg Trakl 1887-1987, Milano, Cisalpino, 1989.
  • F. Cercignani, Studia büchneriana. Georg Büchner 1988, Milano, Cisalpino, 1990.
  • F. Cercignani, Studia schnitzleriana, Alessandria, Edizioni dell'Orso, 1991.
  • F. Cercignani, Novalis, Milano, CUEM, 2002.

Essays

  • In Danimarca e oltre, i F. Cercignani - M. Giordano Lokrantz, In Danimarca e oltre. Per il centenario di Jens Peter Jacobsen, Milano, Cisalpino-Goliardica, 1987, pp. 11-12.
  • Disperata speranza: la trama del «Niels Lyhne», i F. Cercignani - M. Giordano Lokrantz, In Danimarca e oltre. Per il centenario di Jens Peter Jacobsen, Milano, Cisalpino-Goliardica, 1987, pp. 95-128.
  • Dunkel, Grün und Paradies. Karl Krolows lyrische Anfänge in «Hochgelobtes gutes Leben», i "Germanisch-Romanische Monatsschrift", 36/1, 1986, 59-78.
  • Zwischen irdischem Nichts und machtlosem Himmel. Karl Krolows «Gedichte» 1948: Enttäuschung und Verwirrung, i "Literaturwissenschaftliches Jahrbuch", 27, 1986, 197-217.
  • E. T. A. Hoffmann, Italien und die romantische Auffassung der Musik, i S. M. Moraldo (ed.), Das Land der Sehnsucht. E. T. A. Hoffmann und Italien, Heidelberg, Winter, 2002, 191-201.

Poesi

Cercignanis digte samles nu i et bind: Scritture. Poesie edite e inedite, Torino 2015.

Cercignani har også eksperimenteret med selvoversættelse af sine egne digte.

Noveller

Udmærkelser

Österreichisches Ehrenkreuz für Wissenschaft und Kunst I. klasse - Milano, 1996.


Noter

  1. ↑ "Studi umanistici UNIMI - Curricula docenti: Fausto Cercignani" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020.
  2. ↑ "Stanford Libraries". Arkiveret fra originalen 29. maj 2020. Hentet 8. februar 2018.
  3. ↑ "Taylor & Francis Online". Arkiveret fra originalen 8. juni 2020. Hentet 8. februar 2018.
  4. ↑ "JSTOR". Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 8. februar 2018.
  5. ↑ "University of Virginia Library". Arkiveret fra originalen 29. maj 2020. Hentet 8. februar 2018.
  6. ↑ "WorldCat". Arkiveret fra originalen 17. august 2020. Hentet 20. januar 2021.
  7. ↑ "JSTOR". Arkiveret fra originalen 16. august 2019. Hentet 8. februar 2018.
  8. ↑ "De Gruyter". Arkiveret fra originalen 21. september 2018. Hentet 8. februar 2018.
  9. ↑ "De Gruyter". Arkiveret fra originalen 16. august 2019. Hentet 8. februar 2018.
  10. ↑ "Germanic Studies, UNIMI" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020.
  11. 1 2 3 "Germanic Studies, UNIMI" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020.
  12. ↑ "WorldCat". Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 8. februar 2018.
  13. ↑ "Germanic Studies, UNIMI" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020.
  14. ↑ "Germanic Studies, UNIMI" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020.
  15. ↑ "Germanic Studies, UNIMI" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020.
  16. ↑ "Studia theodisca". Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 8. februar 2018.
  17. ↑ "GRM 36 (1986)". Arkiveret fra originalen 20. august 2019. Hentet 8. februar 2018.
  18. ↑ BDSL Online.
  19. ↑ "WorldCat". Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 8. februar 2018.
  20. ↑ "Sebina OpenLibrary". Arkiveret fra originalen 27. december 2018. Hentet 8. februar 2018.
  21. ↑ Se f.eks. Examples of self-translation by F. Cercignani. Arkiveret 8. juni 2020 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger