Opvækst og ungdom
Florence Stephens var den ældste datter af mølleejeren Joseph Stephens og dennes hustru Elisabeth Kreüger på Huseby mølle.Hun var barnebarn af filologen George Stephens. Hun fik en uddannelse, der havde til formål at gøre hende til en " societetskvinde ". Hun beherskede flere sprog og var meget interesseret i kunst. I 1920'erne engagerede hun sig i dyrevelfærdsspørgsmål og ligesom hendes filantropiske aktiviteter for fattige i Sverige og i udlandet var omfattende, men relativt ukendt i offentligheden.
I 1934 arvede Stephens Huseby-godset efter sin far, mens de andre store slægtsgodser i Torne ( Västra Torsås sogn , erhvervet i 1888 til Huseby) og Lästad ( Blädinge sogn ) gik til hendes søster Mary. Hendes søster Maggie fik det gamle jernværksgods i Ålshult ( Almundsryd sogn ). Florence Stephens fars gamle tjenere (hovedsageligt forvalterne August Johnsson og Arvid Almskog samt kammertjeneren Carl Sjösten), var i tjemneste hos hendes søstre, og hun blev derfor afhængig af nyansatte, som havde mindre indsigt i godsdrift.
I løbet af 1930'erne blev der blandt andet købt adskillige gårde i Jönköpings län. Nogle af disse var Nennesmo , Mässeberg og Häryds bruk i Gnosjö sogn . Sidstnævnte ejendom og drift blev en del af Huseby-gruppen ("H-gruppen"). Der blev også erhvervet gårde i Kalvsvik sogn , herunder i Kalvshaga, som efter Huseby-skandalen blev opkøbt af Växjö Kommune.
.
Florence Stephens foretog adskillige ejendomshandler, der var rentable da de blev ført ud i livet. Da hun var en ivrig royalist, udnævnte hun prins Carl Bernadotte til sin arving og rådgiver. Carl Bernadotte og Florence Stephens grundlagde virksomheden AB HB-produkter i Huseby. AB HB-produkter producerede blandt andet de berømte String-reoler. Prinsen, der havde rtelativ ringe økonomisk viden, ledede virksomheden, som snart blev underskudsgivende.
På grund af dårlig rådgivning blev Huseby bruk tømt for store aktiver. I løbet af 1940'erne var der hensynsløs skovhugst, og godsets virksomheder løb tør for likviditet. I 1950'erne blev Berl Gutenberg direktør for virksomheden. Der blev købt heste, biler og både, som Huseby betalte for, selv om de ikke eksisterede i den virkelige verden. Store byttehandler fandt sted med Berl Gutenberg og hans bror Dan Gutenberg, samt adskillige lokale forretningsmænd og også nationalt berømte personer fra den tid ( Gerard De Geer og ejendomskongen Gunnar Läggeberger), som var involveret i disse lyssky handler. Det hele blev kendt som "Huseby-skandalerne", og udtrykket "lurifaxarna på Huseby" blev opfundet for disse såkaldte " kavalerer ".
I 1940'erne og 1950'erne kom en stor indvandring af danskere, baltere og finner til Huseby. En større konflikt blandt finske høstarbejdere, der ikke fik udbetalt deres løn, opstod i 1955. I 1956 anmodede Skatelövs socialistiske arbejderkommune , som havde magten i kommunalbestyrelsen, om at få Florence Stephens erklæret udygtig for at undgå, at arbejderne på godsets tømmerfabrik blev afskediget, og deres familier gik konkurs. Dette var et hårdt slag, da Florence i Huseby var meget populær blandt sine arbejdere og deres familier.
I 1957 blev Florence Stephens overtalt til at anmode om at blive erklæret inhabil for at undgå yderligere økonomiske tab og redde arbejdernes familier fra arbejdsløshed. Det første, den udpegede værge, advokat Olof Malmqvist, gjorde, var imidlertid at erklære virksomhederne i Huseby (AB HB-produkter og Huseby bruk AB) konkurs, og arbejderne måtte stoppe med at arbejde – i modstrid med formålet med inhabiliteringserklæringen. Processerne trak ud fra 1957 til 1962. Som erklæret inhabil blev Florence Stephens udsat for en hård og angiveligt ydmygende behandling af værgen Olof Malmqvist og blev mødt med stor sympati og modtog mange breve fra offentligheden. Nogle af de oplysninger, der blev afdækket i medierne om hendes "kavalerister", blev dog betragtet som skandaløse.
I denne periode skrev forfatteren Vilhelm Moberg sit skuespil "Eventyrprinsen", som handler om en ældre, rig dame, der forelsker sig i den verdslige og kultiverede prins, som sammen med sine venner snyder damen for store summer penge. Stykket gav anledning til en konflikt mellem Moberg og Stephens, som dog udviklede sig til et varmt venskab, da de mødtes på Huseby og talte det igennem. Moberg var dengang aktiv i kampen for, at Stephens igen skulle erklæres myndig. Hun fik sin myndighed tilbage i 1975, men genvandt aldrig kontrollen over godset. Hun testamenterede senere møllen til staten.
.jpg)
