

Liquefied natural gas (LNG) er den flydende form af naturgas. LNG bliver dannet ved at nedkøle naturgas i en LNG-kondensator til omkring minus 162 °C (afhængigt af gassens kvalitet). Hermed fortættes naturgassen til flydende form, ligesom vanddamp vil fortættes til vand hvis det køles ned under 100 °C. Den store fordel ved at køle naturgas ned til LNG er, at man kan transportere den i væskeform, hvilket sker i enorme specialbyggede, supertanker-lignende skibe.
LNG gør det dermed muligt at gøre naturgas fra isolerede felter tilgængelige for verdensmarkedet. LNG kan således nemt sejles verden rundt til en hvilken som helst LNG-gasterminal, hvor LNG'en så igen bliver varmet op og omdannet (fordampet) til naturgas, der fyldes på det regionale eller kontinentale gasrørssystem.
Det er ret energikrævende at nedkøle naturgas til LNG, hvorfor det oftest bedst kan betale sig at transportere naturgas via rørsystemer, hvis det ellers er muligt at finde afsætning på regionale markeder og rentabelt at bygge rørsystemer. I praksis bruger man derfor oftest LNG som transportform fra øde og isolerede naturgasfelter, eller fra felter hvor det lokale marked ikke kan aftage produktionen til en konkurrencedygtig pris.
Da det som sagt kræver en del energi at omdanne naturgas til LNG, vil naturgas, der har været transporteret som LNG, være mindre klimavenligt end naturgas, der er produceret tæt på markedet og transporteret gennem regionale rørsystemer. Det kræver dog løbende fokus at undgå metanlæk.
LNG-kondensatorer (der omformer naturgas til LNG) og LNG-gasterminaler (havneanlæg til LNG) er enorme infrastrukturprojekter. Der findes ingen LNG-gasterminaler i Danmark, men den nærmeste LNG-gasterminal er en af Europas største og findes i Zeebrügge i Belgien. LNG-gasterminalen i Zeebrügge spiller en stor rolle for prisdannelsen på den hollandske gasbørs TTF, der for øvrigt ofte bruges som prisreference for det danske gasmarked. LNG overføres også direkte uden forgasning til bl.a at erstatte Dieselolie, f.eks i skibe og lastbiler.
Naturgas består mest af metan, ligesom renset biogas gør. Flydende biogas kaldes LBG, og kan opbevares og transporteres i tanke ligesom LNG. Et LBG-anlæg i Frederikshavn nåede ikke at producere.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)På anlægget i Hjørring nedkøles biogassen til -160 grader. Det gør biogassen flydende og anvendelig som lagerbart brændstof – også kaldet LBG, eller liquified biogas, der kan bruges som grønt alternativ til diesel eller flydende naturgas i transportsektoren. GrønGas har indgået aftale med tyske Alternoil, der sælger den flydende som brændstof til lastbiler.
| Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |