| Flyvende farmor | |
|---|---|
| Overblik | |
| Genre | Familiefilm |
| Instrueret af | Steen Rasmussen, Michael Wikke |
| Manuskript af | Steen Rasmussen, Michael Wikke |
| Medvirkende | Dario Campeotto, Al Agami, Daimi Gentle, Hans Henrik Bærentsen, Janek Lesniak, Lone Kellermann, Peter Belli, Therese Glahn, Gunnvá Zachariasen, Sissel Kyrkjebø med flere |
| Fotografering | Steffen Led Sørensen |
| Klip | Søren B. Ebbe |
| Scenografi | Søren Skjær |
| Produceret af | Charlotte Vinther |
| Udgivelsesdato | 9. februar 2001 |
| Censur | |
| Længde | 77 min. |
| Oprindelsesland | Danmark |
| DVD | 8. august 2001 |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
| på danskefilm.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| Information med symbolet | |
Flyvende farmor er en dansk børnefilm og eventyr-roadmovie fra 2001.
Eva er 9 år og bor med sin mor (Eikart) og far (Kopernikus) i et hus lige ved lufthavnen. Far er flyveleder og mor er luftkaptajn. De kan ikke tage på ferie, da "al ferie er udsat, idet der er for mange, der skal på ferie". I stedet tager Eva afsted mod Rom med sin excentriske farmor (Abildstøm) for at finde farfaren, der forsvandt med sin postflyver, mange år forinden. Turen er sjovere end forventet, da farmoren har det med at se farfaren for sig i tide og utide. På turen møder de mange forhindringer, men heldigvis også mange flinke mennesker, der kan hjælpe dem på vej; en hjælp, der går begge veje.
Blandt de medvirkende kan nævnes:

Wikke og Rasmussens fjerde film byder traditionen tro på gensyn med elementer fra filmskabernes univers, der går helt tilbage til Robin Hat, Pas på varerne, Arne! og Tonny Toupé. Hovedpersonernes tur går gennem Danmark og landets nære fortid og besøger og viser bl.a. Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm, Storebæltsfærgen Kong Frederik IX, Himmelbjergtårnet og til sidst Rom. For at indhente bussen med Eva og farmor "låner" Evas forældre lufthavnens store Chevrolet Sport Van med "follow me" skilt og blink. Skiltet får den til at opsamle en hale af 7 forskelligt farvede Fiat Multipla, indtil den løber tør for brændstof på landevejen.