| Formaldehyd | |
|---|---|
| Synonymer: | Methanal, Metanal, Metylaldehyd, Metylenoxid |
| Kemisk formel: | HCHO |
| Stofgruppe: | Aldehyd |
| Fysiske egenskaber | |
| Molvægt | 30,02598 g/mol |
| Massefylde: | 1,13 g/cm3 (-20 °C) |
| Smeltepunkt: | -116,9 °C (101,325 kPa) |
| Kogepunkt: | -19 °C (101,325 kPa) |
| Identitetsnummer | |
| CAS-nummer: | 50-00-0 |
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder. Ved stuetemperatur optræder stoffet som en giftig gasart med en skarp og stikkende lugt. Den kemiske forbindelse blev oprindeligt opdaget i 1859 af den russiske kemiker Aleksandr Butlerov.
Når formaldehyd forekommer som en 37 % vandig opløsning, betegnes det formalin. Denne opløsning har en bred vifte af anvendelsesmuligheder og bruges blandt meget andet til desinfektion, inaktivering af vacciner samt til fiksation af histologiske præparater, herunder eksempelvis biopsier. Arbejde med formalin kræver imidlertid forsigtighed, idet det let kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner.
Industrielt fremstilles formaldehyd ud fra metanol ved hjælp af en katalysator. Ved temperaturer omkring 400 °C kan man over et katalysatormateriale blandet af et jernoxid og molybdæn få metanolen til at oxidere til formaldehyd og vanddamp, mens man over en katalysator af sølv og temperaturer omkring 650 °C kan få metanolen til at fraspalte brint, hvorved der dannes formaldehyd.
Formaldehyd-baserede kunststoffer bruges i en række bygningsmaterialer, og disse materialer afgiver ganske langsomt formaldehyd til omgivelserne. Af den grund er der risiko for at stoffet opkoncentreres i indendørsmiljøet.
En vandig opløsning kaldes formalin. Formaldehyd slår de fleste bakterier ihjel, så en opløsning af stoffet er almindeligt brugt som desinfektionsmiddel, eller til at fiksere og konservere biologiske præparater (dyr i formalin). Formaldehyd får proteinerne i præparaterne til at stivne. Da formaldehyden langsomt omdannes til myresyre, er formalin ikke egnet til konservering af præparater med kalkholdige skaller.
Mere end halvdelen af den formaldehyd der produceres, bruges i fremstillingen af polymerer, bl.a. bakelit, og andre kemikalier. Sammen med fenol, melamin eller urinstof danner formaldehyd kunststoffer der bruges i lim i blandt andet krydsfiner og spånplade. Stoffet indgår også i fremstillingen af maling og sprængstof.
Formaldehyd er i 2011 optaget på NIOSHs liste stoffer, der fremkalder kræft hos mennesker. Ved koncentrationer over 0,1 ppm irriterer formaldehyd-dampe øjne og slimhinder, og man får rindende øjne, hovedpine, svien i svælget og åndedrætsbesvær.[kilde mangler]
Indtagelse af større doser, f.eks. ved at drikke opløsninger af formaldehyd, kan være dræbende, fordi kroppen nedbryder stoffet til myresyre, hvorved blodet forsures.[kilde mangler]
Formaldehyd er i stand til at "låse" proteiner fast på DNA: Forsøgsdyr der gennem hele deres liv har inhaleret store doser formaldehyd, udvikler flere tilfælde af kræft i næse og svælg – et træk man har genfundet blandt arbejdere på spånpladefabrikker.[kilde mangler]
Tobak indeholder også stoffet formaldehyd, samt benzen, nitrosaminer og cyanbrinte.
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |