Forordning (Danmark)

Denne artikel omhandler forordninger i dansk historisk lovgivning. Opslagsordet har også en anden betydning, se Forordning (EU).

Forordning var i dansk lovgivning den historiske betegnelse for det, som i dag kaldes en lov. Begrebet opstod i 1500-tallet og fandtes især under enevælden i Danmark, hvorefter lovformen formelt blev afskaffet i 1849. Under det enevældige system var "forordning" betegnelsen for de vigtigere love, der var rettet mod hele befolkningen. Selve ordet "lov" anvendtes dengang sjældnere i generel forstand; "Loven" refererede specifikt til Christian 5.s Danske Lov, som i kapitel 1-1-5 foreskriver, at undersåtterne skal rette sig efter "Kongens Lov, Befalinger og Forordninger". Derudover anvendtes i samtiden også betegnelser som "anordning" og "plakat". Forskellen på disse retskilder er blandt andet beskrevet af A.S. Ørsted i Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed (bind I, s. 60), hvor det præciseres, at: "Forordningerne ere af videre Omfang og angaae vigtigere Gjenstande end Placateme".

At det historiske begreb direkte kan sidestilles med nutidens lovbegreb, understreges af retshistorikeren Stig Iuul, der omtalte Tyveriforordningen af 1789 med ordene: "Hvor moderne denne Lov fra 1789 var". Eksempler på sådanne landsdækkende forordninger er Christian 4.s trolddomsforordning af 12. oktober 1617 og den senere pestforordning af 15. januar 1625. Selvom lovformen som nævnt forsvandt i midten af 1800-tallet, er enkelte forordninger fortsat aktiv ret i dag; ifølge retsinformation.dk er Eksamensforordningen af 10. februar 1736 således stadig gældende.

Afgrænsning til historiske retskilder

I modsætning til et reskript, som var en befaling der kun var rettet mod kollegier og andre underordnede myndigheder. Dengang brugte man kun ordet lov om de allervigtigste som Kongeloven (1665, men offentliggjort i 1709) og Danske Lov (1683). Efter indførelsen af en demokratisk forfatning med Junigrundloven i 1849 anvendtes udelukkende love og anordninger i dansk lovgivning.

Forordningerne, som i første omgang blev trykt og udgivet enkeltvis, blev også udgivet samlet i årgange til brug for jurister. Juristen Jacob Henric Schou udarbejdede fra 1770'erne et værk (Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 ere udkomne). Jacob Henric Schous værk bestod af udtog af alle udgivne forordninger fra 1660 og frem, heri tilføjede han desuden de senere ændringer i lovgivningen som havde relevans for de enkelte forordninger. Værket blev efter hans død fortsat af Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge og ført frem til 1849. Desuden blev mange forordninger publiceret i tidsskriftet Collegial-Tidende, som begyndte at udkomme i 1798.

Referencer

Kilder

Forordning (Historisk):

• Håndbog for danske Lokalhistorikere

Eksterne henvisninger

• Schous forordninger Arkiveret 14. maj 2009 hos Wayback Machine – 1. bind af Schous værk, indeholdende forordningerne udstedt under Christian 5., i digitaliseret udgave.