Fransk hjerteorm

Fransk hjerteorm
Fransk hjerteorm (han) fra en blodprøve på en hund
Fransk hjerteorm (han) fra en blodprøve på en hund
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeNematoda (Rundorme)
KlasseSecernentea
OrdenStrongylida
FamilieMetastrongylidae
SlægtAngiostrongylus
ArtE. vasorum
Videnskabeligt artsnavn
Angiostrongylus vasorum
(Baillet, 1866) (Kamensky, 1905)
Synonymer
  • Angiocaulus raillieti
  • Angiostrongylus raillieti
Hjælp til læsning af taksobokse

Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er en parasitisk rundorm (nematode). Den er parasit hos hunde, hvor den kan være livstruende, og andre rovdyr med snegle som mellemvært.

Beskrivelse

De voksne orme er lyserøde, 14 til 20 mm lange og 0,2 til 0,3 mm bredde.

Livscyklus

Udsnit af hun af fransk hjerteorm, som viser hvide kønsorganer der er viklet omkring fordøjelseskanalen
Udsnit af hun af fransk hjerteorm, som viser hvide kønsorganer der er viklet omkring fordøjelseskanalen

Livscyklussen begynder, når larver i 3. larvestadie (L3) indtages af en endevært, som typisk er en ræv eller en hund. Dette kan ske ved at dyret spiser en snegl som indeholder larven. Larven borer sig gennem mavevæggen og føres med blodet til hjertet hvor den begynder at udvikle i den højre side af hjertet. Larverne gennemgår to flere larverstadier og bliver til L5-larver, før de når voksenstadiet og begynder at lægge æg. Æggene føres med blodet til lungerne, hvor de klækkes. Larvens første stadium (L1) borer sig ud i lungerne, hvorefter værten vil hoste dem op i svælget og synke dem. L1-Larverne forlader så værten i dens afføring. De kan så optages i snegle som spiser afføringen, og udvikles til L3-larver i sneglene.

Der går fra 35 til 60 dage fra en hund smittes til den begynder at udskille L1-laver.

Værter

De naturlige mellemværter for fransk hjerteorm er snegle. Hjerteormen viser ringe værtspecificitet i sin mellemvært.

Naturlige slutværter er hunde og forskellige andre rovdyr.

Infektion hos hunde kan medføre blødninger, som oftest i luftvejene, men mange områder kan rammes, herunder øjnene, huden, tarmene, lungerne og hjernen. Blødning fra lungerne og hjernen er livsfarligt for hunden.

Referencer

  1. ↑ Baillet, C. (1866). Histoire naturelle des helminthes des principaux mammifères domestiques. Paris: P. Asselin. s. 69-70. Hentet 26. marts 2019.
  2. ↑ Conboy G. A. (30. maj 2000) "Canine Angiostrongylosis (French Heartworm)".
  3. 1 2 Livscyklus Fransk hjerteorm, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, hentet 1. august 2025
  4. 1 2 Barçante, Thales Augusto; Barçante, Joziana Muniz de Paiva; Dias, Sílvia Regina Costa; Lima, Walter dos Santos (1. december 2003). "Angiostrongylus vasorum (Baillet, 1866) Kamensky, 1905: emergence of third-stage larvae from infected Biomphalaria glabrata snails". Parasitology Research. 91 (6): 471-475. doi:10.1007/s00436-003-1000-9. PMID 14557873. S2CID 22501974.
  5. ↑ Boray, JC (1973). "The role of the relative susceptibility of snails to infection with helminths and of the adaptation of the parasites in the epidemiology of some helminthic diseases". Malacologia. 14 (1-2): 125-7. PMID 4804841. Hentet 2018-03-17.
  6. ↑ Jefferies, R.; Shaw, S. E.; Viney, M. E.; Morgan, E. R. (2009). "Angiostrongylus vasorum from South America and Europe represent distinct lineages". Parasitology. 136 (1): 107-115. doi:10.1017/s0031182008005258. PMID 19126274. S2CID 20985315.
  7. ↑ Fransk hjerteorm, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, hentet 1. august 2025