| Frantz Omar Fanon Vestlig filosofi 20. århundrede | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 20. juli 1925 Fort-de-France, Martinique |
| Død | 6. december 1961 (36 år) Bethesda, Maryland, USA |
| Dødsårsag | Leukæmi |
| Gravsted | Ain Kerma |
| Nationalitet | Fransk og algerisk |
| Ægtefælle | Josie Fanon |
| Partner | Michèle Weyer (1948) |
| Barn | Mireille Fanon Mednès-France |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Lyons universitet |
| Beskæftigelse | Essayist, psykiater, sociolog, forfatter, læge, filosof, politiker |
| Fagområde | Filosofi, psykiatri |
| Deltog i | 2. verdenskrig |
| Kendte værker | Fordømte her på jorden, Sort hud, hvide masker, A Dying Colonialism |
| Skole/tradition | Kontinental filosofi, eksistentialisme, marxisme |
| Påvirket af | Aimé Césaire, Sigmund Freud, Patrice Lumumba, Karl Marx, Maurice Merleau-Ponty, Jean-Paul Sartre, Léopold Sédar Senghor |
| Har påvirket | Simone de Beauvoir, Stokely Carmichael, De Sorte Pantere, Saidiya Hartman, Patrice Lumumba, Huey Newton, Kwame Nkrumah, Jean-Paul Sartre, Frank Wilderson III |
| Eksterne henvisninger | |
| Frantz Omar Fanons hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Frantz Omar Fanon (20. juli 1925 – 6. december 1961) var en revolutionær forfatter, psykiater, filosof og politisk aktivist fra det franske departement Martinique i Caribien. I sit forfatterskab undersøgte han forskellige former for racisme, ligesom han kritiserede den europæiske kolonialisme og dens afhumaniserende virkning på de oprindelige befolkninger.
I 1943, under 2. Verdenskrig, meldte Fanon sig til de frie franske styrker for at kæmpe mod nazismen med denne begrundelse: "Denne krig er en kamp for friheden. Derfor drejer den sig om os." I sit soldaterliv mødte han imidlertid igen racismen, som han kendte hjemme fra de franske Antiller.
Efter krigen begyndte Fanon at studere medicin på universitetet i Lyon og specialiserede sig fra 1951 i psykiatri. Da han havde afsluttet sin uddannelse begyndte han at arbejde som afdelingslæge på det psykiatriske hospital i Blida-Joinville i Algeriet.
Den algeriske uafhængighedskrig brød ud i 1954. Fanon støttede oprøret, og kom året efter i kontakt med oprørslederne i FLN (Algeriets Nationale Befrielsesfront). Det ledte til, at han på grund af sine overbevisninger i 1956 fratrådte sin stilling på hospitalet. Siden arbejdede han blandt andet som FLN's ambassadør i Ghana. Hen mod slutningen af sit korte liv brugte han desuden meget af sin tid på at skrive Fordømte her på jorden.
Fanons første bog Sort hud, hvide masker (Peau noire, masques blancs, endnu ikke oversat til dansk) blev udgivet i 1952. I bogen beskriver Fanon, hvordan den sorte - ofte ubevidst - oplever og lever racismen. Bogen har været en vigtig teoretisk inspiration for mange, der har arbejdet med og mod racisme, og er blandt andet en af de centrale tekster i den afropessimistiske tradition.
Hovedværket Fordømte her på jorden (Les damnés de la terre) fra 1961 tager - med afsæt i Fanons erfaringer fra Algeriet - fat på spørgsmålet om befrielsen af det, man dengang kaldte den tredje verden (i dag Det Globale Syd).
I bogen introducerer Fanon ideen, om at social vold er en nødvendighed for en succesfuld afkolonisering. Han kritiserer desuden de nationale borgerskabers dominans i mange af de nationalistiske partier, der kæmpede for selvstændighed i den tredje verden. Fanon så disse eliter som parasitter, der forhindrede en reel befrielse. Værket var kontroversielt, men har været en væsentlig inspirationskilde for nationale befrielsesbevægelser i både Afrika og Asien samt hos afroamerikanere i USA, blandt andre De sorte pantere.
Fanon har desuden skrevet en række artikler og essays, hvoraf nogle af samlet i Racisme og kultur.
Frantz Fanon har skrevet to bøger samt en række artikler og essays. Følgende foreligger på dansk:
På engelsk foreligger desuden:
| Spire Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |