For alternative betydninger, se Franz Schmidt (bøddel).
| Franz Schmidt | |
|---|---|
 Franz Schmidts gravsted på Wiener Zentralfriedhof | |
| Personlig information | |
| Født | 22. december 1874  Bratislava, Slovakiet |
| Død | 11. februar 1939 (64 år) Perchtoldsdorf, Østrig |
| Gravsted | Wiener Zentralfriedhof |
| Ægtefæller | Karoline Schmidt (1899-1922), Margarethe Schmidt (1923-1939) |
| Børn | Emma Holzschuh, Ludwig Zirner |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet for Musik og Scenekunst |
| Elev af | Teodor Leszetycki, Robert Fuchs, Ferdinand Hellmesberger, Anton Bruckner |
| Medlem af | Wiener Philharmonikerne |
| Beskæftigelse | Violinist, cellist, musikpædagog, universitetsunderviser, musiklærer, komponist, pianist |
| Arbejdsgiver | Wien Universitet for Musik og Scenekunst |
| Arbejdssted | Wien |
| Elever | Egon Kemény, Frida Kern, Anna Maria Klechniowska, Johanna Müller-Hermann |
| Genre | Opera, symfoni |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktorat af Universitetet i Wien, Frans Josefsorden |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Franz Schmidt (22. december 1874 – 11. februar 1939) var en østrigsk komponist, pianist og cellist.
Schmidt komponerede i senromantisk stil, folkeligt inspirerede orkester-, orgel- og klaverværker, kammermusik samt to operaer og et oratorium. Af hans musik spilles i dag stort set kun et intermezzo fra operaen Notre Dame og hans fjerde og sidste symfoni, som hører til en af det 20. århundredes vigtige symfonier.
