Frasier

Frasier
Information
GenreSitcom Rediger på Wikidata
Skabt afDavid Angell,
David Lee,
Peter Casey Rediger på Wikidata
MedvirkendeKelsey Grammer,
Jane Leeves,
John Mahoney,
David Hyde Pierce,
Peri Gilpin,
Moose Rediger på Wikidata
Spilletid22,00 min. Rediger på Wikidata
OriginalsprogEngelsk Rediger på Wikidata
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner11 Rediger på Wikidata
Antal afsnit264 Rediger på Wikidata
Produktion
LocationSeattle Rediger på Wikidata
ProduktionslandUSA Rediger på Wikidata
ProducentDavid Angell,
Maggie Blanc Rediger på Wikidata
Udsendelse
Oprindelig kanalNBC Rediger på Wikidata
Links
Frasier på AllMovie (engelsk) Rediger på Wikidata
Frasier på IMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frasier er en amerikansk komedieserie (sitcom), der handler om radio-psykiateren Frasier Crane, som bliver spillet af Kelsey Grammer, og hans familie, som består af Martin Crane (John Mahoney), Niles Crane (David Hyde Pierce), og husholdersken Daphne Moon (Jane Leeves). Der blev lavet 11 sæsoner af Frasier, fra 1993 til 2004, som senere blev en af de allermest sete serier nogensinde. Serien blev skabt af David Angell, Peter Casey og David Lee, der også skabte Sams Bar og Wings.

Frasier blev vist på NBC igennem alle 11 sæsoner, fra 16. september 1993 til 13. maj 2004. Showet blev en af de allermest populære sitcoms blandt seere og kritikere og vandt 39 Emmy Awards igennem årene.

Handling

Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Psykiateren Dr. Fraiser Crane vender tilbage til sin hjemby Seattle, Washington; efter sin skilsmisse valgte han at rejse væk fra Boston og starte på en frisk. Hans planer var at være single, men før at denne plan overhovedet kunne begynde, blev hans liv kompliceret, da han blev nødt til at tage sig af sin far (Martin Crane) som ikke længere kunne klare sig selv.

Men Frasier ville også starte en ny karriere, og det kunne han ikke, hvis han skulle bruge hele dagen sammen med sin far. Derfor hyrede han en fysioterapeut, som kunne tage sig af Martin. Han havde flere af dem til samtaler om jobbet, men han synes ikke rigtig, der var nogen af dem, der duede. Til sidst kom der en ung kvinde ind, som var noget helt for sig selv, en britisk kvinde ved navn Daphne Moon, som påstod at ånder snakkede til hende, og at hun var synsk. Frasier ville ikke have hende, men Martin synes hun var charmerende på sin helt egen måde, så Frasier blev overtalt og valgte at ansætte hende. Daphne havde ikke noget sted at bo, så hvis hun skulle tage sig af Martin, ville hun også bo i Frasiers lejlighed. Martin overtalte også Frasier på dette punkt. Martin havde også en hund med sig ved navn Eddie (Moose, Enzo).

Frasier kunne ikke døje Eddie, for det eneste, Eddie gjorde var at stirre og stirre på Frasier, men Martin fortalte Frasier, at det blev han nødt til at vænne sig til. Niles Crane (Frasiers bror) kom også ofte på besøg og blev en fast del af Frasiers hverdag. Niles er ligesom Frasier prætentiøs, snobbet og bedrevidende. KACL 780AM er i serien en radiostation, som laver alt fra trafikprogrammer, haveprogrammer og talkshow-programmer. De havde en ny idé om at lave et talkshow, hvis vært var en psykiater, og Frasier valgte at tage dette job. Hans producer, Roz Doyle, en kvinde som havde hundredvis af kærlighedsforhold, der altid endte i kaos, havde en meget anderledes smag end Fraiser i stort set alting. Hun blev dog en meget nær ven og fast del af serien.

Igennem sæsonerne kom der altid et hav af jokes i hver eneste episode. De episoder, som er de mest populære, er typisk også dem, som har flest konflikter i dem: konflikter mellem Frasier og Martin, Martin og Daphne, men dog allermest Frasier og Niles Crane. I modsætning til Martin og Frasier, minder Frasier og Niles rigtig meget om hinanden som personer – de er begge snobbede og intense rivaler med hinanden, og deres jalousi mod hinanden kan ofte fornemmes. Andre ting foregik også, som fx Niles' kærlighed til Daphne, som hun slet ikke er klar over før i sæson 7, hvor Niles fortæller, hvordan han føler for hende. Man følger også Niles' hårde kamp for at tage sig sammen til at skille sig fra sin aldrig sete kone Maris.

Medvirkende

Hovedrolleindehavere

Kelsey Grammer (Dr. Frasier Crane) blev bedt om at barbere sig selv i slutningen af Sams Bar, fordi producerne ikke mente, at han så ung nok ud til at være John Mahoneys søn; Mahoney er 15 år ældre i virkeligheden. Grammer sang også sangen, som altid kørte i slutningen af hvert eneste Frasier-afsnit. Sangen hedder Tossed salad and scrambled eggs og er skrevet af Bruce Miller og Daryl Phinessee.

John Mahoney (Martin Crane) fortæller i det sidste interview, som kan ses på sæson 11-dvd'en, at Kelsey Grammer ringede ham op og spurgte ligeud: "Will you be my Dad?" (dansk: "Vil du være min far?").

Jane Leeves (Daphne Moon) brugte lang tid på at studere forskellige accenter for typiske arbejdsklasse-britere for at finde den helt rigtige accent. Hun er rent faktisk selv fra Sussex. Lisa Maxwell blev originalt castet som Daphne Moon men producerne nåede frem til den konklusion, at hun ikke kunne klare rollen.

David Hyde Pierce (Dr. Niles Crane) spiller en rolle, der først på et sent tidspunkt i forberedelserne blev en del af seriens koncept. I det originale manuskript var Frasier den eneste søn – dette havde der allerede været hentydninger til i Sams Bar – men en af producerne så Pierces billede og sagde, at han lignede Kelsey Grammer på en prik, som han så ud, da han kom med i Sams Bar. I sæson 2 af Frasier i afsnittet The Show Where Sam Shows Up siger Sam Malone, da han ser Niles for første gang, at han ser ud præcist som Frasier så ud, dengang han først lærte ham at kende tilbage i Boston.

Peri Gilpin (Roz Doyle) blev castet i stedet for Lisa Kudrow (kendt som Phoebe fra tv-serien Venner), som oprindeligt skulle have spillet Roz men i sidste øjeblik blev afskediget af producerne og erstattet med Gilpin, før indspilningen af Frasier startede.

Moose og Enzo (hunden Eddie) fik mere fanmail end nogen anden skuespiller, som nogensinde har været med i serien. Fra start til slut har Moose og Enzo tjent mere end 10,000 $ per afsnit. Moose bliver skiftet ud, da den er 10 år gammel, og erstattet af den yngre hund Enzo, som er søn af Moose.

Gennemgående figurer

Trivia

Sæson 1

Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.