| Fredrik Pacius | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. marts 1809  Hamborg, Tyskland |
| Død | 8. januar 1891 (81 år) Helsingfors, Finland |
| Gravsted | Hietaniemi kirkegård |
| Barn | Maria Collan |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Gelehrtenschule des Johanneums |
| Elev af | Louis Spohr, Moritz Hauptmann |
| Beskæftigelse | Violinist, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
| Arbejdsgiver | Helsinki Universitet |
| Arbejdssted | Helsingfors |
| Elever | Johan Lindberg |
| Kendte værker | Suomen laulu, Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt |
| Genre | Korsang, opera, kantate, kunstsang, klassisk musik med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856), Ridder af Vasaordenen (1857) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.
Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.
Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.
