| Fridolin Johansen | |
|---|---|
| Født | 21. august 1868 Frederiksberg, Danmark |
| Død | 13. juli 1908 (39 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Vilhelm Kyhn, Kristian Zahrtmann |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Kendte værker | Vinterbillede fra udkanten af København |
| Information med symbolet | |
Hans Fridolin Johansen (født 21. august 1868 på Frederiksberg, død 13. juli 1908 i Nødebo) var en dansk maler.
Fridolin uddannede sig hos Vilhelm Kyhn, startede her som 14-årig, og kom derefter ind på Kristian Zahrtmanns skole.
Fridolin Johansen stod nærmere de franske impressionister i farvebehandling end de fleste andre danske kunstnere. Han holdt sig i regel til det lille studieformat. Johansen malede i 1880- og 1890-talet i temperamentsfuld, fri opfattelse af blandt andet en række billeder fra Dyrehavsbakken med flagprydet cirkustelt, boder og publikum, alt underordnet naturstemningen. En temmelig usædvanlig komposition kombineret med kræsen kolorit, men man kan også spore psykologisk interesse, i for eksempel hans portræt af En bondedreng fra 1893.
Johansen havde et hektisk liv med et stigende alkoholforbrug, som tidligt nedbrød hans helbred og evner. Efter indlæggelse på Kommunehospitalet kom han på et rekreationsophold på Mors 1893-94 og genvandt her gradvis sin arbejdskraft igen. Han udførte under opholdet på Mors en række landskabsmalerier og flere karakterfulde menneskeskildringer. Efter opholdet kom han igen til København og genoptog straks sin gamle livsform, og hans kunstneriske virksomhed indskrænkedes stadig mere. Hans sidste år tilbragte han i Nødebo uden kontakt med sine gamle malervenner.