| Furan | |||
|---|---|---|---|
| IUPAC-navn Furan | |||
| Generelt | |||
| Systematisk navn | 1,4-Epoxybuta-1,3-diene 1-Oxacyclopenta-2,4-diene | ||
| Andre navne | Oxole Oxa[5]annulene 1,4-Epoxy-1,3-butadiene 5-Oxacyclopenta-1,3-diene 5-Oxacyclo-1,3-pentadiene Furfuran Divinylene oxide | ||
| CAS-nummer | |||
| PubChem | |||
| SMILES | c1ccoc1 | ||
| InChI | 1/C4H4O/c1-2-4-5-3-1/h1-4H | ||
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |||
Furan er en heterocyklisk organisk forbindelse, der består af en femleddet aromatisk ring med fire kulstofatomer og et oxygenatom. Kemiske forbindelser, der indeholder sådanne ringe , kaldes også furaner.
Furan er en farveløs, brandbar, meget flygtig væske med et kogepunkt tæt på stuetemperatur. Den er opløselig i almindelige organiske opløsningsmidler, herunder alkohol, ether og acetone, og er let opløselig i vand. Dens lugt er "stærk, æterisk; kloroformlignende". Den er giftig og kan være kræftfremkaldende hos mennesker. Furan bruges som udgangspunkt til at fremstille andre kemikalier.
Navnet "furan" kommer fra det latinske furfur, som betyder klid (furfural kan produceres af klid). Det første furanderivat, der blev beskrevet, var 2-furosyre af Carl Wilhelm Scheele i 1780. Et andet vigtigt derivat, furfural, blev rapporteret af Johann Wolfgang Döbereiner i 1831 og karakteriseret ni år senere af John Stenhouse. Furan i sig selv blev først fremstillet af Heinrich Limpricht i 1870, selvom han kaldte det "tetraphenol" (som om det var en fire-carbon analog til til phenol, C6H5OH).
Industrielt fremstilles furan ved palladiumkatalyseret dekarbonylering af furfural eller ved kobberkatalyseret oxidation af 1,3-butadien:
I laboratoriet kan furan fremstilles fra furfural ved oxidation til 2-furosyre, efterfulgt af decarboxylering. Det kan også fremstilles direkte ved termisk nedbrydning af pentoseholdige materialer og celluloseholdige faste stoffer, især fyrretræ.
Feist-Benary-syntesen er en klassisk metode til syntesteaf furaner. Reaktionen involverer alkylering af 1,3-diketoner med α-bromketoner efterfulgt af dehydrering af et mellemprodukt hydroxydihydrofuran. Den anden traditionelle rute involverer reaktion af 1,4-diketoner med fosforpentoxid (P2O5) i Paal-Knorr-syntesen.
Der findes mange metoder til syntese af substituerede furaner.
Furan findes i varmebehandlede kommercielle fødevarer og produceres ved termisk nedbrydning af naturlige fødevarebestanddele. Det kan findes i ristet kaffe, instantkaffe og forarbejdet babymad. Forskning har vist, at kaffe lavet i espressomaskiner og kaffe lavet af kapsler indeholder mere furan end kaffe lavet i traditionelle filterkaffemaskiner, selvom niveauerne ligger stadig inden for sikre sundhedsgrænser.
Eksponering for furan i doser på omkring 2.000 gange det forventede niveau for menneskelig eksponering fra fødevarer, øger risikoen for levercellekræft hos rotter og mus og galdevejskræft hos rotter. Furan er derfor opført som et muligt kræftfremkaldende stof hos mennesker.